Glædelig jul – og årets top 5.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 19 december, 2023

header-picture

I vores seneste rådgivernyt fik du et kort overblik over året, der er gået og bud på, hvad 2024 bringer. Her i årets sidste blogindlæg tager vi endnu et lille tilbageblik.

December byder på mange forskellige refleksioner – også her hos Scanenergi, hvor vi ser tilbage på de fem blogindlæg, I har været gladest for. Har du mon læst dem alle sammen? Ellers er der måske lidt læsestof til juleferien.

Top 5 blogindlæg i 2023

  1. Afgiftsguide 2023
    Afgiftsguiden er en topscorer hvert år (også internt i huset, hvor særligt vores energirådgivere bruger den flittigt!). Her fik du en kort introduktion til ændringerne og et link til selve afgiftsguiden. Vi kan allerede nu afsløre, at der kommer en ny afgiftsguide først i det nye år.

  2. Markedsrapporterne
    Hver måned udgiver vores handelsafdeling en markedsrapport med et kort og præcist billede af elmarkedet i ord, grafer og på film. Dem har I været glade for igennem hele året – særligt markedsrapporten i uge 20.

  3. Hvem er Scanenergi?
    Vi har fejret 25-års jubilæum i år og satte i den forbindelse fokus på vores historie og udvikling fra primært at arbejde med el-kontrakter til i dag at have stort fokus på energirådgivning og grøn optimering.

  4. Årets KLIMAskov
    Igen i år inviterede vi alle vores KLIMAskov-kunder med ud i den vestjyske muld for selv at plante et træ i vores fælles KLIMAskov. Vil du vide mere om KLIMAskov og være med til at plante træer i 2024, er du velkommen til at kontakte os.

  5. Rådgivernyt: Værd at vide om nettariffer
    Den seneste tid har vi skrevet meget om nettarifferne, fordi det kan have en stor betydning for din el-afregning – særlig med den nye tarifmodel 3.0. Er du i tvivl om dine tariffer afregnes rigtigt, kan du bestille et Tariftjek.

Der er ingen tvivl om, at det er populært, når vi deler nyeste viden med jer, og det fortsætter vi naturligvis med i 2024 – både på bloggen og LinkedIn.

Huskeliste inden ferien

Afslutningsvis skal du ikke snydes for vores huskeliste, så du kan forberede din virksomhed bedst muligt på at bruge mindst mulig energi i ferien:

  • Sluk kaffemaskiner, lys, computere og skærme
  • Sluk for trykluftkompressorer, hvis det er muligt og forsvarligt
  • Sænk temperaturen og sluk eventuelt ventilation
  • Luk eller skru ned for køling, hvis det er muligt
  • Gå en tur i alle lokaler og kig efter små dioder, der lyser op (mange maskiner står standby – og hvis det ikke er nødvendigt i juleferien, så sluk dem).

 

Tak fordi du følger med!

Vi glæder os til et spændende 2024 sammen med dig.

Glædelig jul!

Med venlig hilsen

Jens Brøgger

Emner: Energiafgift, Elpriserne, Klimaprodukter

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER