Årets KLIMAskov.

Skrevet af Scanenergi - 01 juni, 2023

header-picture

Ligesom sidste år besøgte vi – sammen med vores kunder – én af årets nye KLIMAskove, mens den var under etablering.

Sidste år plantede vi for første gang KLIMAskov i Danmark. Der blev taget rigtig godt imod konceptet, og sammen med vores kunder plantede vi knap 22.000 træer fordelt på to skove omkring Skjern i Vestjylland.

Tag med i skoven

I år starter vi igen i det vestjyske. På en blæsende maj-morgen lidt udenfor landsbyen Lyne, inviterer Scanenergi – i tæt samarbejde med Hedeselskabet – vores kunder til skovrejsning.

”Fordelen ved at det er dansk KLIMAskov er jo netop, at det bliver så håndgribeligt. KLIMAskov er et projekt, vi har sammen med vores kunder, og derfor er det helt naturligt for os at invitere jer med ud for at se skoven blive rejst,.” fortæller Jens Brøgger, COO ved Scanenergi og fortsætter:

”En dag som i dag er en unik mulighed for at se vores fælles KLIMAskov før, under og efter etablering – og ikke mindst få mulighed for fysisk at plante et træ i skoven.”

80.000 planter i 2023

På trods af et udfordrende år med høje energipriser, har kunderne fortsat prioriteret grønne produkter, fortæller Jens og uddyber:

”I år planter vi 80.000 træer fordelt på fem skove i Danmark. En del af konceptet om KLIMAskove er, at de ligger lokalt i Danmark, så de fleste har mulighed for at se skoven. Det har været naturligt for os at vælge områder, som ligger i nærheden af vores ejere – fx her i det vestjyske, Thy og ved Helsinge i Nordsjælland,” fortæller Jens, som også selv er med til at plante et træ.

Scanenergi sætter nemlig også selv handling bag ordene: Hver gang en kunde planter ti træer, planter vi et ekstra.

Nøje planlagte KLIMAskove

To medarbejdere fra Hedeselskabet holdt et par korte, relevante oplæg om KLIMAskovene. Der er nemlig ikke overladt særlig meget til tilfældighederne.

Skoven ved Lyne består af 11.575 træer fordelt på 12 forskellige sorter, som er fordelt på skovbrynet (med 4.075 planter og ni sorter) og hovedskoven (med 7.500 planter og syv sorter). Det hele er nøje udvalgt for at sikre optimale betingelser for, at her kommer til at stå en stærk skov med et godt CO2-optag. 

Blandt planterne er løvtræer, nåletræer og buske. Nåletræerne gror hurtigere end løvtræerne og optager på den måde hurtigere CO2, men det er vigtigt med den helt rette fordeling – også for at blive klassificeret som fredskov. Det vender vi tilbage til.

Plant et træ

I Lyne er det nemlig blevet tid til at kunderne skal plante træer. Først med spade og bagefter på Hedeselskabets røde vogn.

På vognen får alle mulighed for at prøve kræfter med den ”rigtige” træplantning. De forskellige sorter ligger sorteret foran dem – klar til at blive plantet. Efter en kort instruktion, sætter traktoren i gang, og alle tager en plante, sætter den i rillen og slipper, når der lyder et klik. Klikket sikrer, at alle træerne bliver plantet med den rette afstand, for som sagt, er intet overladt til tilfældighederne.

Alle vores kunder gjorde et godt stykke arbejde – og vi er helt trygge ved, at Hedeselskabet superviserede processen og lavede tilretninger, hvor det var nødvendigt.

KLIMAskov er fredskov

Og så tilbage til fredskoven: Alle KLIMAskove er fredskov, hvilket betyder, at området er beskyttet mod fx rydning og kreaturgræsning – og skal forblive skovareal. Der må drives almindelig skovdrift, men ved hugst skal der genplantes træer.

Fredskov betyder også, at skoven skal udvikle sig til højstammet skov – og derfor er det helt rette plantemiks vigtigt, så skoven lever op til lovkravene og samtidig optager mest muligt CO2.

Vil du vide mere om KLIMAskov? Kontakt din lokale rådgiver og læs mere.

2023-KLIMAskov-tekst12023-KLIMAskov-tekst2

Emner: Grøn strøm, Bæredygtighed, Klimaprodukter, Klimaskov

Seneste blogindlæg:

Rådgivernyt uge 17 - Nye regler for Energisyn – er din virksomhed omfattet?

read more

KLIMAskov 2024

read more

Markedsrapport uge 14 2024

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER