Varmepumper - hvornår er det en god forretning?
Før sommerferien tillod jeg mig at snakke om den kommende fyrringssæson i blogindlægget ”11 energispareråd til før og efter sommerferien”. Ikke helt fair med en sommerferie lige rundt om hjørnet. At det så dårligt har været sommerligt (endnu), det er så en anden side af sagen.
Men nu kan vi nok ikke komme så meget uden om det mere. For tiden er til at se frem mod de koldere måneder og om der er potentiale for at forbedre måden i varmer jeres lokaler op på. Men hvad skal du vælge? Og hvordan griber du det hele an?
En god forretning – for nogen
Vi ser ofte gode muligheder for rentable besparelser på varmeanlæg blandt andet ved konvertering til varmepumper. Men er varmepumper altid den bedste løsning? Det korte svar er: nej, ikke nødvendigvis!
Det er desværre et af de her områder, hvor for mange faktorer er afgørende for, om det er en god business case for jer. Når jeg besøger virksomheder, hvor de går med overvejelser omkring udskiftning af deres varmeanlæg, så spørger jeg blandt andet ind til følgende:
- Hvad bruger I som opvarmning nu?
- Hvor stort er jeres nuværende energiforbrug?
- Hvordan fordeler I varmen i jeres virksomhed nu?
Svarene er med til at fortælle mig, om eks. varmepumper er vejen frem for dem.
Du kan også læse vores e-bog om energioptimering. Så får du også en ide om hvordan vi vil gå til et optimgeringsprojekt ude ved dig.
Konvertering fra fjernvarme, olie eller naturgas
Du kan dog som tommelfingerregel være sikker på, at en konvertering til varmepumpe vil være en god forretning for din virksomhed, hvis I anvender fyringsolie, naturgas, eller har til huse i et område, hvor fjernvarmen er dyr. Tjek din pris hos Energitilsynet, der løbende udarbejder prisstatistikker.
Det kan også være, at I har en biokedel, hvor I fyrer med eks. halm eller træpiller, og egentlig er ved at være lidt trætte af at gå og passe det. Tid er også penge værd!
Hvad gør varmepumper til et godt valg?
Varmepumper drives af el. De skaber varme ved at flytte energien fra udeluften eller jorden og ind i bygninger ved en højere temperatur. Det gør de så effektivt, at virkningsgraden er på godt 400 % - dvs. den energi (strøm) den bruger på at skabe varme kun udgør ¼ af den energi, den kan generere. Du får altså fire gange så meget for pengene!
Der er ofte også mulighed for at få et tilskud til din investering. Et tilskud vil ofte være i omegnen af 30 % af din investering. Tilskudsmulighederne er i øvrigt en del af Energiselskabernes Energispareindsats, som vi skrev om tilbage i marts.
PSO afgift betyder lavere elpris
Før nytår har EU underkendt den danske PSO afgift, der er en afgift vi alle betaler til via vores elregning. Dette betyder at varmepumper, der drives af el, (måske) vil blive billigere i drift i fremtiden. I hvert fald vil PSO udfasningen betyde at elprisen falder med samlet 22 øre i forhold til 2016. Vi har tidligere skrevet om hvad PSO udfasningen betyder for jer.
Elpriser og afgifter
Det er dog ikke kun PSO afgiften, der har indflydelse på den samlede elpris og dermed økonomien ved drift af varmepumper. Ser man nærmere på elprisens sammensætning, bliver det tydeligt, hvor meget energiafgifter udgør på regningen.
Når varmepumpen også anvendes til komfortvarme, skal du være opmærksom på, at der skal betales delvis energiafgift. Det er vigtigt, at dette opgøres korrekt, ellers kan det blive dyrt! Læs mere om korrekt opgørelse af proces- og komfortkøl og varme.
Giv mig et ring, så ser vi på det
Men tilbage til spørgsmålet om hvorvidt varmepumper er en god ide for din virksomhed: ja og nej. Måske du kan genkende dig selv ift. nuværende opvarmningsform (fyringsolie, gas eller dyr fjernvarme), og dermed allerede har en ret god ide om svaret. Men måske du ligger i gråzonen og ikke helt ved, om det er en god business case?
Uanset hvad, så er du velkommen til at give mig et ring eller sende mig en email. Så tager vi en uforpligtende snak om det, og ser om der evt. er potentiale for et besøg, hvor vi går lidt mere grundigt til værks i beregningen.
Du kan fange mig 9992 9243 eller otd@scanenergi.com.
Mvh
Ole Theibel Dahl