Er en el-aftale farlig?.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 01 februar, 2024

header-picture

Til det har vi naturligvis lyst til at svare klart nej. Men vi oplever, at der er en usikkerhed blandt erhvervskunder omkring valg af el-aftale. Lad os se nærmere på hvorfor – og hvordan vi sammen skaber tryghed for din næste el-aftale.

Grundlæggende er vi indenfor el-aftaler interesserede i at tale om de områder, vi mener er væsentlige for at sikre, at du som kunde vælger den rigtige el-aftale. Det handler om:

  • Risikovillighed
  • Længde på aftalen
  • Markedet generelt

Ofte oplever vi dog, at både eksisterende og kommende kunder har brug for at afklare andre ting, inden de trygt overlader deres el-aftale til os – eller en anden leverandør.

Tryghed er vigtig

Det handler ofte om tryghed, samt usikkerhed ift. at gøre noget forkert. Det kan vi som branche sikkert være frustrerede over, men grundlæggende forstår jeg godt erhvervslivets skepsis.

Hvert år finder medierne tid og spalteplads til at beskrive, hvordan både virksomheder og private føler, at tilliden mellem en el-leverandør og dem selv er blevet udnyttet eller brudt. Dårlige kundeoplevelser har resulteret i en generel skepsis mod branchen.

Og der er naturligvis noget om snakken. Når noget lyder for godt til at være sandt, er det typisk et faresignal. Det kan du læse mere om i blogindlægget: ”Skal du have en ny el-aftale?”

8 typiske indvendinger til el-aftalen

Gennem 25 år i elmarkedet har vi mødt mange forskellige erhvervskunder. Her er de indvendinger og spørgsmål, vi typisk møder:

  • Jeg er bange for at træffe et forkert valg
  • Jeg hører mange skrækkelige historier om el-kontrakter, hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på i en el-aftale?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på for ikke at føle mig snydt?
  • Hvordan læser jeg bedst en faktura?
  • Hvordan tjener el-leverandøren typisk sine penge?
  • Vi aner ikke, hvilken type el-aftale der passer bedst til os
  • Elmarkedet er svært at gennemskue

Derfor tager vi også altid gerne en uforpligtende snak med dig omkring dine indvendinger, tvivl og kritiske spørgsmål, inden vi overhovedet begynder at tale om risikovillighed, længde på aftaler og meget mere.

Det er legalt at være usikker. Det er legalt at have ovenstående indvendinger og flere til. Vi stiller os til rådighed for at vende usikkerhed til tryghed.

Kontakt os til en uforpligtende snak – der findes ingen dumme spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jens Brøgger

PS: Vi er stolte over, at vores kunder generelt er trygge og tilfredse ift. vores samarbejde. Seneste kundetilfredshedsundersøgelse viste igen en stigende kundetilfredshed - se opslaget.

Emner: Elpriserne, Kundetilfredshed

Seneste blogindlæg:

Ændring i tariffer på naturgas

read more

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER