Selvom det måske kan virke lidt tidligt at begynde at tænke på 2024, så er det nødvendigt. Årsskiftet betyder nemlig, at mange virksomheder skal have en ny el-aftale, da det ofte er pr. 31.december et givent år, at aftalen udløber.
El-aftaler kan laves i flere år ud i fremtiden, men det er langtfra alle virksomheder, der har en aftale fx fem år ude i fremtiden.
Vi tager dig igennem en del af de faser, du bør overveje i forbindelse med din virksomheds næste el-aftale.
Lyder det for godt, til at være sandt?
Regel nummer ét er: Vær varsom og kritisk. Ingen kan levere noget, der er markant billigere end de fleste andre udbydere. Så oplever du et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er det formentlig også sandheden. Irriterende, men rigtigt.
Ingen kan forudse markedet – mange har en holdning til en kommende udvikling, men ingen kender den præcist.
Fem spørgsmål til dig, der skal have ny el-aftale
Som ansvarlig for virksomhedens el-aftale, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvor risikovillig er du?
- Hvor risikovillig har du råd til at være?
- Hvilken lange aftaler har du det bedst med at indgå?
- Har du en holdning til markedsudviklingen (tror du fx på stigninger eller fald)?
- Ønsker du at supplere din el-aftale med grønne certifikater?
Kan du svare på ovenstående er det relativ enkelt at ramme den rigtige el-aftale, og de fleste leverandører kan hjælpe dig på plads.
Et par tips til dig er, at du altid skal finde ud af, om de variable omkostninger (fx balancegebyr) er inklusiv eller eksklusiv din nye el-aftale. Og hvordan ift. likviditet – skal du betale forud eller bagud?
El-aftale med eller uden sikkerhed?
Historisk set har halvdelen af vores el-kunder fået leveret deres el-aftale med sikkerhed og den anden halvdel uden. Der er dog sket mindre forskydninger de seneste år (grundet specielt den voldsomme prisstigning i 2022).
Vi oplever, at virksomheder grundlæggende er risikovillige, men ikke har det økonomiske beredskab til at være det, hvis priserne igen stige betragteligt.
Find mere information
Overvejer du en el-aftale med sikkerhed? Vi har lavet en række produktvideoer af vores el-aftaler – se fx vores fortælling om vores FLEXfast 70/30:
Vil du vide mere om dine muligheder for at vælge den rigtige el-aftale?
Se flere produktvideoer (du finder én under hvert produkt) og kontakt os, hvis vi skal tage en snak om dine muligheder.
Husk også, at du hver fjerde uge kan læse vores markedsrapport. Her får du et hurtigt overblik over udviklingen og forventningen.
Med venlig hilsen
Jens Brøgger
PS: Det er i øvrigt ingen skam at sikre sig, at din kommende leverandør også er attraktiv for andre virksomheder. Vi lægger fx resultatet af vores kundetilfredshedsundersøgelse ud, så du kan se, hvordan vores kunder mener, at vi klarer os – find den seneste her.