Udfasning af bladordningen.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 03 oktober, 2024

header-picture

Engang var det umuligt for både private og virksomheder at navigere i de mange tilbud, der præsenterede sig som grønne elprodukter.

Det blev et ”slaraffenland” for kreative sjæle, som påstod, at netop deres løsning var den grønneste løsning, der fandtes i markedet – der var samtidig stor kreativitet i, hvordan diverse tiltag pludselig fik grønne nuancer.

På bagkant af den udvikling indførte forbrugerombudsmanden i 2020 nogle relativt klare og simple regler for grøn strøm, og man kunne som virksomhed nu købe 1- eller 2-bladet grøn energi.

Definitionen var relativt simpel og klar:

1-bladsordningen:

Du er garanteret, at din elleverandør har købt oprindelsescertifikater for jeres virksomhed. Derved produceres der el baseret på 100% vedvarende energi svarende til virksomhedens elforbrug.

2-bladsordningen:

Du er garanteret, at din elleverandør har købt oprindelsescertifikater for jeres virksomhed. Derved produceres der el baseret på 100% vedvarende energi svarende til virksomhedens energiforbrug. Elleverandøren har yderligere investeret i tiltag, der reducerer CO2-udledningen, svarende virksomhedens elforbrug.

Læs mere her: https://nrgi.dk/privat/stroem/bliv-klogere-paa-elprisen/bladordningen-forsvinder/

Pr. 1. september 2024 ophørte bladordningen imidlertid. Baggrunden var, at de forskellige parter ikke har kunne nå til enighed om principperne for den fremtidige model.

Ydermere pågik en større argumentation om, hvorvidt køb af certifikater har medført og vil medføre yderligere vedvarende energi?

Hvad betyder det for jer, at bladordningen forsvinder?

Grundlæggende vil virksomheder ikke opleve de store ændringer nu og her. Det vigtige er dog, at man renser sin markedsføring og kommunikation for de ”blade”, man evt. har benyttet de seneste år ifm. køb af certifikater.

Virksomheder må derfor gerne bruge udsagn som eksempelvis ”KLIMAvenlig strøm”, ”grøn strøm” med videre, hvis man naturligvis har investeret i certifikaterne – I skal blot undlade at benytte de omtalte blade fra bladordningen.

Efter september 2026 vil der dog blive indført yderligere stramninger ift. kommunikationen ved køb af certifikater.

Køb af certifikater er hverken blevet et bedre eller ringere tiltag efter 1. september 2024, men tiderne skifter og fokus i den grønne omstilling ligeså.

Vi vil stadigvæk sælge certifikater til vores kunder, men sælger for tiden også andre grønne tiltag som for eksempel:

  • KLIMAskov i Danmark
  • PPA-løsninger baseret på 3-årige aftaler

Kontakt os gerne, hvis I ønsker sparring eller klarhed for jeres virksomhed i et marked, der kan være svært at navigere i.

Emner: Grøn strøm, Klimaprodukter

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header