Værd at vide om el lige nu.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 06 oktober, 2022

header-picture

Engang var el både uinteressant og billigt. Nu er det muligvis stadig uinteressant, men samtidig er det også blevet dyrt og dermed et samtaleemne for mange. Men hvorfor er det lige, at det skal være så dyrt at bruge el?

Cirka halvdelen af vores kunder får leveret deres el på en SPOTaftale, mens den anden halvdel får leveret el på en aftale med sikkerhed. Uanset hvilken aftale du har, oplever vi, at mange af vores kunder er begyndt at følge meget aktivt med i prisudviklingen på el.

Det er vigtigt at understrege, at alle i Danmark, både virksomheder og private, har haft mulighed for at sikre prisen på deres el-leverance. Det betyder groft sagt også, at de virksomheder og private, der nu får leveret til ekstreme dyre SPOTpriser, i mange andre år har haft SPOT-aftale, hvor de har nydt godt af lave priser.

Det kan naturligvis være svært at glæde sig over de historiske gevinster i en periode, hvor man betaler mere end nogensinde. Endda uden at der er nær udsigt til bedring.

Konsekvenserne af de stigende elpriser

Som du ser nedenfor, er det ikke ubetydelige prisstigninger, vi har oplevet det sidste år:

w40_LinkedIn-Scanenergi-prisen-paa-el-2022

Antager vi, at din virksomhed bruger 1.000.000 KWh, kan du se frem til en merudgift på ca. 1.000.000 kr. i 2022 ift. SPOTprisen i 2021. Og det mest realistiske er stadig, at differencen bliver endnu større.

Når de første og største bekymringer omkring, hvordan vi skal betale vores næste el-regning, har lagt sig for en stund, er det interessant at forholde sig til, hvorfor prisen stiger så markant, som den gør.

Hvorfor stiger prisen på el?

Mindre vind har givet mindre vindenergi. Mindre nedbør har betydet mindre vandenergi. Og derfor har vi haft brug for el fra kraftværker, som fyrer med biomasse, kul og gas – og da krigen i Ukraine har gjort gas utrolig dyrt, bliver strøm dyrere.

DR har lavet en af ret præcis og forståelig beskrivelse af situationen: Energikrise: Hvorfor stiger elpriserne så voldsomt? (eksternt link)

Markedet er derudover præget af prisen på de ”sidst-producerede” KWh. Der findes aktuelt mange holdninger til, om det er fair, men det er under alle omstændigheder ikke en ny måde at prissætte el på.

Hvorfor står vindmøllen stille?

Et andet yderst relevant spørgsmål, vi ofte møder fra vores kunder, er: Hvordan kan det være, at vindmøllerne står stille, når vi potentielt mangler strøm? Det virker ulogisk, når det nu blæser og strømmen er dyr.

Forklaringen skal findes i forsyningssikkerheden. På nuværende tidspunkt kan vi ikke producere mere strøm, end der bruges, og her er vindmøller den bedste og billigste måde at skrue op og ned for at undgå ubalance i elnettet.

Læs mere i denne artikel fra TV2: Derfor kan vindmøller stå stille, selvom det blæser (eksternt link)

Hvordan med fremtiden på elmarkedet?

Elmarkedet er på mange måder ikke anderledes end hidtil, det er blot dyrere. Som virksomhed bør du overveje, om du ønsker at sikre din pris, og derved betale for de aktuelle sikringsløsninger eller ej.

Den største forskel på elmarkedet nu og givetvis i fremtiden er, at du kan ”vinde eller tabe” betydeligt mere end hidtil.

Få et overblik over dine muligheder og kontakt os for at få gode råd til hvilken el-aftale, der giver mening for dig og din virksomhed.

Med venlig hilsen

Jens Brøgger

Emner: Vindenergi, Elpriserne

Seneste blogindlæg:

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

Markedsrapport uge 41 2024

read more

Udfasning af bladordningen

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER