Rådgivernyt uge 17 - Nye regler for Energisyn – er din virksomhed omfattet?.

Skrevet af Ole Theibel Dahl - 25 april, 2024

header-picture

I seneste Rådgivernyt fortalte vi om de kommende regler for Klima- og Energisyn. Her skrev vi om de generelle ændringer, der forventes at blive indført fra 1. juli 2024.

Har du ikke allerede læst den, så kan du læse den lige her.

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er en af de mange, der bliver underlagt reglerne for Klima- og Energisyn, så er du ikke alene.

Det er nemlig muligt, at du tidligere ikke har været omfattet af lovgivningen, men nu bliver det – og omvendt. Læs videre og se nogle konkrete eksempler.

Hvad måles din virksomhed på?

Hele virksomhedens energiforbrug på alle energiarter medregnes, og der kan være mange.

De energiarter, vi typisk møder ifm. Klima- og Energisyn, er:

  • El
  • Fjernvarme
  • Naturgas
  • Fyringsolie
  • Biobrændsel (halm, flis, træpiller osv.)
  • LPG (Tankgas)
  • Benzin til transport
  • Diesel til transport

Som du kan se, er der mange forskellige energiforbrug, man skal have styr på, og alle med forskelligt energiindhold pr. m³, liter eller kg. Vi ved, det kan være svært at gennemskue, om din virksomhed er underlagt Klima- og Energisyn eller Energiledelse, og derfor har vi udviklet et værktøj, der hurtigt og enkelt giver dig svar på, om jeres virksomhed er underlagt Klima- og Energisyn.

Det kan du prøve lige her: https://download.scanenergi.dk/test-klima-og-energisyn

Eksempel på virksomhed, der ikke længere er underlagt Klima- og Energisyn

Et konkret eksempel på en virksomhed, der er ejet af en stor, international koncern med flere end 10.000 ansatte på verdensplan, men kun ca. 25 ansatte i Danmark. Samtidig gør virksomhedens omsætning og balance, at de er underlagt kravet om lovpligtigt Energisyn under de nuværende regler.

Energiforbruget hos virksomheden fordeler sig som følger:

Rådgivernyt uge 17_24_figur1Under de kommende regler for energisyn, er det som tidligere beskrevet kun virksomheder med et energiforbrug på mere end 2.777.778 kWh/år, der er underlagt kravet om Klima- og Energisyn, og dermed er virksomheden fra 1. juli ikke længere underlagt kravet.

Det giver god mening, at denne virksomhed ikke længere skal have udarbejdet Energisyn, da indsatsen har vanskeligt ved at stå mål med potentialerne i virksomheden.

Eksempler på virksomheder, der bliver underlagt kravet om Klima- og Energisyn

Det første eksempel på en virksomhed, der under de nuværende regler ikke er underlagt krav om Energisyn, men i kraft af energiforbruget bliver underlagt krav om Klima- og Energisyn, er en produktionsvirksomhed, der i stort omfang anvender el til produktionen.

Virksomheden har en lokation i Danmark med ca. 40 ansatte og har derfor ikke tidligere været underlagt krav om Energisyn. Dog vil virksomheden være det fremadrettet, da deres energiforbrug er højere end grænsen på 2.777.778 kWh/år.

Rådgivernyt uge 17_24_figur2Det andet eksempel er en transportvirksomhed med ca. 60 ansatte, der naturligt har et stort energiforbrug til transport og samtidig har et vist energiforbrug til drift af kontor og haller.

Rådgivernyt uge 17_24_figur3Som det fremgår, overstiger virksomhedens energiforbrug kravet for udarbejdelse af Klima- og Energisyn.

Som vi også tidligere har skrevet, er der relativt mange virksomheder, der bliver underlagt kravet om Klima- og Energisyn. Vi taler med mange virksomheder, hvis energiforbrug gør, at de bliver underlagt kravet om Klima- og Energisyn uden at vide det.

Eksempel på virksomhed der er underlagt krav om Energiledelse

De mest energiforbrugende virksomheder bliver mødt med endnu skarpere krav til arbejdet med energioptimering i form af implementering af certificeret energiledelse. Mange virksomheder vil se det som en voldsom byrde at skulle implementere Energiledelse. Det er vi hos Scanenergi helt enige i, men reglerne er, som de er.

Denne virksomhed har et meget stort elforbrug til produktionen, hvor der anvendes store mængder el til opvarmning og køling. Derudover anvender virksomheden en mængde naturgas til opvarmning af administrationen og produktionslokaler. Naturgasforbrug, som vi i øvrigt arbejder på at konvertere til overskudsvarme fra produktionen.

Rådgivernyt uge 17_24_figur4Som du kan se, er der mange forskellige ting, du skal forholde dig til, når det skal vurderes, om man er underlagt kravet om Klima- og Energisyn.

Derfor vil jeg endnu engang slå et slag for vores værktøj, hvor du hurtigt og enkelt kan få svar på, om du er underlagt:

https://download.scanenergi.dk/test-klima-og-energisyn

Ellers sidder vi selvfølgelig som altid klar på telefonen til at hjælpe.

Emner: Energisyn, Klima- og Energisyn

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 18 2024

read more

Hvorfor vælge uvildig energirådgivning?

read more

Rådgivernyt uge 17 - Nye regler for Energisyn – er din virksomhed omfattet?

read more

A clear and bold header