KLIMAskov 2024.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 16 april, 2024

header-picture

I sommeren 2022 plantede vi sammen med vores kunder de første 22.000 træer fordelt på to skove i Vestjylland.

Året efter tilsluttede endnu flere sig projektet, hvor vi satte 80.000 træer i jorden.

Efter plantedagene med 91.000 træer i 2024 forventer vi altså samlet at have nået 193.000 træer til gavn for den danske natur og biodiversitet.

 

4S2A0622

Beskidte hænder – store smil 

Det er torsdag den 11. april.

Klokken er 09:30, og flere og flere biler ankommer til Skrevej i Herning, hvor den første af fire skove skal rejses.

Det havde selvfølgelig været rart med solskin, men det er da dejligt med tørvejr”.

Sådan lyder det optimistisk fra en deltager – en positiv stemning, der blev delt af alle deltagere gennem hele arrangementet, mens de selv fik lov til at plante træerne.

Det er ikke så nemt, som de deltagende får det til at se ud, så det er heldigt, at Hedeselskabet er med til at supervisere forløbet, så skoven starter på de bedste betingelser.

.

 

Træsorterne er ingen tilfældighed

Formålene med KLIMAskovene er flere.

Træerne skal optage, modsvare og kompensere for den CO2, som kundernes virksomheder udleder. Samtidig skal de styrke den danske biodiversitet og sikre grønne områder for kommende generationer.

Derfor er det afgørende, at det er de rigtige træsorter, som sættes i jorden.

De 17.000 træer, vi sammen plantede på dagen, er fordelt på 12 sorter og strategisk placeret mellem skovbrynet og hovedskoven.

Der har været fokus på at plante så mange nåletræer som muligt, fordi de optager mere CO2 og hurtigere.

4S2A0610-1

Et fredet projekt

Der er dog ikke meget at hente for fremtidige generationer i en truet skov.

Derfor er det essentielt med den helt rigtige sammensætning af træer, som kan udvikle sig til højstammet skov, så projektet kan følge lovgivningen og stemples som fredet.

KLIMAskovene er beskyttet mod rydning og kreaturgræsning og skal forblive som skovareal. Skovdrift er tilladt, men ved hugst skal der genplantes træer.

Hedeselskabet spiller en afgørende rolle i at udvælge det rigtige mix til gavn for dyre- og planteliv, vurdere tæthed af skov og buske, indhente tilladelser og søge om fredning.

 

Vi planter igen næste år

Det er en fornøjelse at se den opbakning, der har været fra kunder, og en stor tak skal lyde til alle, der har investeret i vores KLIMAskove gennem årene.

Der er plads til mange flere, så hvis du er nysgerrig, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os allerede til næste års plantedag.

Er du i mellemtiden nysgerrig på andre grønne produkter, kan du læse mere her.

 

Collage ny

Emner: Klimaprodukter, Klimaskov

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header