Sådan søger du Erhvervspuljen.

Skrevet af Ole Theibel Dahl - 06 maj, 2021

header-picture

Energistyrelsens Erhvervspulje åbner løbende for nye ansøgninger frem mod 2030. Her får du hjælp til at søge om støtte til dine energibesparende projekter.

Tanken bag den nye tilskudsordning var efter sigende, at virksomheder selv skulle kunne søge den, men den er blevet lavet tilpas kompleks til, at den kan være svær at gennemskue. Både hvad angår datagrundlag, teknik og lovgivning, har de fleste (små og mellemstore) virksomheder ikke ressourcer og know-how til at varetage denne opgave.

En uvildig energirådgiver fra Scanenergi kan hjælpe dig med at regne på, hvad der giver mening i din virksomhed. Det vender vi tilbage til – lad os først se lidt nærmere på Erhvervspuljen.

Erhvervspuljen – det praktiske

Erhvervspuljen er et led i målet om at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70% i 2030. Den økonomiske ramme er på godt 3,4 mia. kr. frem mod 2030, hvoraf der i 2021 er afsat 600 mio. kr. som forventes at blive fordelt i tre-fem puljer i løbet af året. Midlerne i puljen fordeles ud fra, hvordan Energistyrelsen opnår flest sparede kWh for pengene, og processen er opdelt i to faser:

Fase 1: Ansøgningen

Her handler det primært om prisen på besparede kWh. Det er vigtigt, at projektet er gennemarbejdet, da det kan være vanskeligt at foretage ændringer, når først projektet har fået tilsagn. Du kan forvente forholdsvis hurtigt svar på din ansøgning (2-4 uger).

Fase 2: Dokumentation

Når du er godkendt i fase 1, har du cirka 8 uger til at indsende beregninger og dokumentation for projektet.

Det er vigtigt, at du søger om og får tilsagn i fase 2 inden dit energispareprojekt igangsættes.

scanenergi_blog_raadgivernyt_tilskudsordning_model1_uge14_21

Har du brug for hjælp?

Vores energirådgivere kan hjælpe dig med at regne det rigtige tilskud fra start til slut og sikre, at du har alle de nødvendige beregninger og dokumentation.

Du har formentlig allerede en idé om, hvad og hvor dine besparelser er – vi kan hjælpe dig med at konkretisere, screene og beregne, så dine projekter prioriteres efter hvilke, der giver mest mening økonomisk og miljømæssigt.

I praksis vil en ansøgning til Erhvervspuljen ofte være en naturlig forlængelse af, at vi har foretaget eksempelvis en energiberegning eller et energisyn hos dig. Her har vi adgang til mange af de data og beregninger, som der er brug for til at søge første fase på et oplyst grundlag.

Eksempel på fase 1:

Kort før jul var en af vores energirådgivere på besøg hos en virksomhed, som bruger 40.000 liter olie til rumvarme. Ved gennemgang af virksomhedens muligheder og med udgangspunkt i Erhvervspuljen, fandt energirådgiveren frem til, at de kunne søge om ca. 250.000 kr. i tilskud til at konvertere til varmepumper. Rådgiveren stod for energiberegningen og indsendte ansøgningen på vegne af virksomheden, som herefter blevet godkendt i fase 1 og i løbet af kort tid påbegynder fase 2.

Der er forskel på, hvor meget støtten udgør afhængig af virksomhedens størrelse. For at hjælpe SMV’er på vej, kan mindre virksomheder procentvis få større tilskud end store virksomheder.

FAQ om Erhvervspuljen

Hvem kan søge Erhvervspuljen?

Privatejede produktions-, handels- og servicevirksomheder samt landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri kan søge om tilskud fra Erhvervspuljen. 

Hvornår kan jeg søge Erhvervspuljen?

Puljen åbner 4-6 gange om året. Energistyrelsen skriver ud 14 dage før til alle, der har skrevet sig op. 

Hvordan søger jeg Erhvervspuljen?

Du logger ind på energistyrelsens hjemmeside med din virksomheds NemID. Her kan du give en energirådgiver adgang, så han/hun kan hjælpe dig med at indsende:

  • Stamoplysninger
  • Projektbeskrivelse
  • Tilskudsbeløb i øre pr. kWh pr. år.

Læs mere om puljen i blogindlægget: ”Nye tilskudspuljer til energispareprojekter”

Det kan virke omstændigt at søge, men vi kan hjælpe dig hele vejen. Vi er din uvildige ekspert, som sørger for, at du overholder alle reglerne og får de rigtige data sendt med.

Kontakt os og lad os se på, om du kan søge Erhvervspuljen, næste gang den åbner.

Emner: Energioptimering, Energibesparelser

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header