Tjekliste: Spar energi i juleferien.

Skrevet af Scanenergi - 18 december, 2020

header-picture

Tjekliste: Spar energi i juleferien

Juleferien nærmer sig.

I år er alt lidt anderledes. Måske har du allerede lukket helt eller delvist ned for din virksomhed og sendt dine medarbejdere på hjemmearbejde. Måske står du overfor at skulle lukke helt eller delvist ned pga. den kommende ferie.

I begge tilfælde er det en god idé også at lukke ned for for noget af dit energiforbrug. Vi har lavet en liste, så du kan sikre, at du bruger mindst mulig energi i fridagene:

Tjek disse syv ting, inden du går på juleferie

  • Sluk for lys, PC’ere og skærme.
  • Sluk for kaffeautomater og vandkølere (husk at køre renseprogram på vandkølere og kaffeautomater efter ferien; det sikrer god vand og ikke mindst kaffe til jer alle)
  • Sluk for trykluftkompressorer hvis det er muligt og forsvarligt.
  • Sænk temperaturen og sluk eventuelt for ventilation.
  • Luk eller skru ned for køling, hvis det er muligt.
  • Tjek frostsikringer (fx varmekabler), fortsat flow og glykolindhold, så I er klar til produktion igen efter ferien.
  • Forsøg at lokalisere energiforbrug, der ikke bør være der.

Lyt til stilheden

Når du har gennemgået tjeklisten og mener, at alt (unødvendigt) er slukket, vil jeg anbefale dig at afslutte din nedlukning med at gå en tur gennem lokalerne og lytte. Kan du stadig ”høre” noget forbrug? Stilheden i produktionen er nemlig en oplagt mulighed til at lytte efter utætheder i rør, slanger osv.

Få styr på dit standby-forbrug

Juleferien er også en oplagt mulighed for at lokalisere energiforbrug, der måske ikke bør være der. I produktionsvirksomheder er det ikke ualmindeligt at 10-20 % af energien bliver brugt udenfor produktionstid – det såkaldte standby-forbrug. Det kan fx være pumper og ventilatorer. Der kan også være defekte ventiler på fx varmeflader, der ikke lukker korrekt. Det kan derfor være store besparelser ved lokalisering af disse energityve.

Er du kunde ved Scanenergi, kan du på Kundeportalen tjekke dit standby-forbrug fra sidste år. Måske du skal sætte dig som mål at spare endnu mere på standby-forbruget i år? Vil du gerne gå endnu dybere til værks og arbejde mere målrettet med at spare på energien, anbefaler vi, at du læser vores 5-punkts køreplan for energioptimeringsprojekter.

Vi håber, at listen var en hjælp til dig – har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på 99 92 90 99. Vi er her frem til og med den 22. december kl. 16.00 – og vi er tilbage igen den 4. januar 2021.

Og med det er der vist kun tilbage at ønske dig og dine en glædelig jul. Vi vender tilbage med spændende indlæg her på bloggen til januar.

 

Emner: Energioptimering

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER