Timing is everything
Vi ved, at du har travlt og gerne vil handle på en beslutning, så snart den er truffet. Selvfølgelig! Derfor begynder vi med det vigtigste budskab:
Husk at søge om tilskud til energibesparelser, før du går i gang med energirenovering eller optimering af energieffektivitet i virksomheden.
Det kan være en god forretning at starte dit projekt på den rigtige måde. Så kontakt os for at høre om muligheden for tilskud, før du går i gang!
Er der penge at hente?
Ja, under de rette omstændigheder kan du opnå tilskud til forbedringerne af et specifikt projekt. Hvor meget der kan opnås i tilskud varierer alt efter, hvilket område det drejer sig om. Hos FastPlast udgjorde tilskuddet 22 % af investeringen. Selv om du løbende har optimeret din forretning, kan der være besparelser at hente, lige som det var tilfældet hos FastPlast. Her var det kombinationen af en mere energieffektiv løsning og tilskud til investeringen, der skabte succesen.Forbedret bundlinje og øget effektivitet.
Danmark har en langsigtet politisk aftale frem til 2020, der gør det muligt – også for virksomheder - at opnå økonomisk støtte til projekter, der øger energieffektiviteten. Tilskuddet forkorter tilbagebetalingstiden på et energiprojekt og gør energieffektivitet til en endnu bedre forretning. Kort sagt, jo mindre energi din virksomhed bruger, jo bedre bliver din bundlinje, og der kan være flere andre positive følgevirkninger af indsatsen:
- Reducerede energiudgifter
- Større effektivitet
- Øget konkurrenceevne
- Forbedret arbejdsmiljø og komfort
- Mindsket miljøbelastning og en grønnere profil
Vi gør det nemt
Der har været en del medieomtale af ”Energiselskabernes Energispareindsats”, som tilskudsordningen hedder. Lad det være sagt med det samme, at svindel med hulmursisolering, som var en af årsagerne til den dårlige omtale, er hul i hovedet og ikke burde finde sted.
Sagerne har selvsagt ført til yderligere kontrol og krav fra myndighederne til mere audit og kvalitetssikring af ordningen, men det skal man ikke skal lade sig afskrække af.
Det er ligetil at søge om tilskud til energibesparelser, og hos Scanenergi har vi styr på aftalen om tilskuddet, dokumentation og kvalitetssikring af projekterne. I min kollega Anders Holmgaards indlæg kan du se, hvor nemt det er at få aftalen omkring tilskud på plads.
Hvis du sidder med et projekt i støbeskeen, hvor du ønsker at reducere jeres energiomkostning, så skriv til mig på mrk@scanenergi.com og hør om mulighederne for at søge tilskud til projektet. Du kan også få support og sparring før og under udførelse af projektet. Uanset om du selv kan stå for dokumentation og beregninger eller Scanenergi skal gøre det, finder vi en model, som passer til dit behov.
Mvh
Martin Røjkjær Knudsen
Rådgiver