Scanenergi – det skal være let at være kunde.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 14 marts, 2024

header-picture

Indkøb af el og energioptimering handler om tillid.

Tillid til, at vi sammen finder den rigtige elaftale, og tillid til, at vi finder de energibesparende tiltag, der er mest attraktive for vores kunder.

Man kan ikke skyde genvej til tillid

Vores produkter er gode og fornuftige, prisniveauerne ligeså – men ikke markant differentieret ift. vores konkurrenter. Det er i højere grad vores mange gode medarbejdere og samarbejdet i Scanenergi, der sammen med relationen til vores kunder gør, at et samarbejde er succesfuldt.

Du kan ikke skyde genvej til tillid. Det handler om altid at gøre sit bedste og på den måde skabe en værdi for både kunde og Scanenergi A/S. Vores kundetilfredshed har være stigende i 8 år og er i dag på et højt niveau.

Lad os kigge efter for at finde nogle af årsagerne til dette.

Styrket kundetilfredshed

Vores kundetilfredshedsundersøgelse vurderes på en skala med 1 som laveste score og 10 som højeste. Vi kan i vores seneste undersøgelse se, at vores 5 bedste besvarelser er, som følger: 

  • Scanenergi er lette at samarbejde med (8,2)
  • I hvilken grad har Scanenergi levet op til dine forventninger (8,3)
  • Hvor tilfreds er du med Scanenergis sælgere (8,4)
  • Det er nemt at komme i kontakt med Kundeservice (8,5)
  • Medarbejderne i Kundeservice yder god, hurtig og professionel kundeservice (8,5)

På tværs af hele undersøgelsens besvarelser er vores samlede relationsstyrke vurderet til 7,8 sammenlignet med 6,3 for 8 år siden.

Det skal være let at være kunde

Vi arbejder ud fra, at det skal være ”let” at være kunde. Vores interne samarbejde og relation er en grundlæggende faktor for, at vi kan lykkes med dette.

Vores kompetente medarbejdere tager telefonen straks, hvilket betyder, at vores kunder i gennemsnit venter mindre en 15 sekunder på at blive hjulpet.

Ikke på at nogle tager telefonen, men på at blive hjulpet.

Det sætter vores medarbejdere (og kunder) pris på, som I kan se ovenfor, og det er vi stolte af.

En del af vores kunder har i undersøgelsen afleveret konkrete budskaber om, hvordan vi kan blive bedre, ligesom der er plads til at aflevere både ris og ros. En af de kommentarer, jeg er specielt glad for og enig i, er denne:

 

”Mere end nogensinde før er det vigtigt at lægge en strategi for indkøb af el. De historisk høje priser, usikkerheden på de finansielle markeder samt en af de mest volatile børsmarkeder i verden, gør ikke vigtigheden mindre. Desuden bør en del af strategien være energioptimering, samt fokus på CO2 og grøn omstilling” 

 

En fælles indsats

Det er svært at være uenig i ovenstående.

Vi er ikke perfekte, nogle samarbejder med kunder fungerer bedre end andre, men generelt er vores kunder glade for at samarbejde med os, og skulle en kunde være det modsatte, er det er fælles opgave at få samarbejdet på skinner igen.

En anden kunder noterer i spørgeskemaet et godt råd:

 

Sælg billig strøm”

 

Igen er vi enige, og vi gør allerede vores bedste (i øvrigt sammen med kunden).

Alt samarbejde handler om mennesker – mennesker, der udnytter hinandens styrker og relationer for at få de bedst mulige resultater.

Med venlig hilsen

Jens Brøgger

Emner: Kundetilfredshed

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header