Rådgivernyt - Sådan får I styr på næste varmesæson.

Skrevet af Katrine Vølcker - 18 august, 2022

header-picture

Tre gode råd: Sådan får I styr på næste varmesæson

Så er sommerferien slut, og netop som vi er tilbage på kontoret, topper gas- og elprisen.

Siden sidste år er energipriserne mangedoblet, og det berører alle virksomheder – små som store. Virksomheder, hvor el og gas er en essentiel del af produktionen, eller hvor store arealer skal opvarmes, er specielt hårdt ramt.

Ét er prisen. Noget andet er spørgsmålet om forsyningssikkerhed og et eventuelt lovgivningsmæssigt energisparekrav. Har Danmark og danske virksomheder den gas, vi har brug for til vinter?

Naturgas

Vi ser lige nu ind i en virkelighed, hvor det kan blive voldsomt problematisk med en meget kold vinter, da vi ikke længere kan forvente den samme leverance af naturgas.

Det vil formentlig også betyde, at alle, der anvender naturgas, bliver nødsaget til at tænke i reduktion af forbruget – simpelthen for at vi har nok naturgas til rådighed.

Vi skal ikke tage sorgerne på forskud, men vi må også indse, at vi ser ind i en ny virkelighed, og den er vi alle nødt til at forholde sig til.

Så selvom sommeren stadig er over os, er vores allerbedste råd faktisk, at I skal begynde at tænke på den kommende varmesæson.

Tre gode råd: Sådan får I styr på næste varmesæson

Høje energipriser og spørgsmålet om forsyningssikkerhed leder hen til spørgsmålet om, hvilke energikilder din virksomhed ønsker at være afhængig af. Har I råd, og tør I tage den risiko, det er at være afhængig af gas?

Der er mange muligheder for at reducere forbruget af naturgas, og det kan være vanskeligt at overskue dem alle. Her er tre hovedområder, vi anbefaler, at I kigger på:

Reducer forbruget

Som det første skal forbruget nedbringes så meget som muligt, og allerede her er der mange muligheder. Forbedring af styring, etablering af varmegenvinding, udnyttelse af overskudsvarme og optimering af ventilationsanlæg er nogle af mulighederne.

Vores energirådgivere kan hjælpe jer med at få et komplet overblik over jeres virksomhed, så I kan komme godt fra start.

Udskift gas til grøn energi

Når energiforbruget er reduceret så meget som muligt, bør I se på mulighederne for konvertering fra naturgas til fx varmepumper eller fjernvarme – eventuelt suppleret med solceller. Tilbagebetalingstiden for energispareprojekter har aldrig været kortere, og det er nu, I skal sikre både jeres energiomkostninger og forsyningssikkerhed.

Søg tilskud

Uanset om I ønsker at reducere energiforbruget eller konvertere energikilde, er der mulighed for at modtage tilskud til projekterne. Med de høje energipriser er tilbagebetalingstiden for energispareprojekter som sagt meget kort, så har I projekter i skuffen, som ikke tidligere var rentable, er det nu, de skal revurderes.

Vores energirådgivere står klar til at hjælpe jer i mål med projekterne

Erhvervspuljen åbner – og der varsles ændringer

Erhvervspuljen åbner for nye ansøgninger i perioden 30. august til 13. september 2022. Kontakt en af vores energirådgivere, hvis I går med tanker om energibesparelser i jeres virksomhed.

Folketinget har vedtaget flere ændringer af tilskudsmulighederne i Energistyrelsens Erhvervspulje i 2023. De endelige retningslinjer og vejledninger er endnu ikke fastlagt, men hovedtrækkene er, at det bliver lettere at få tilskud til CO2-reducerende tiltag herunder selvfølgelig også konvertering fra naturgas.

Desuden forventes det, at kravet til igangsætning af projekter lempes, så projekter kan opstartes allerede ved ansøgningsstart.

Vi holder øje med ændringerne og I hører fra os, så snart vi har noget mere konkret.

Sæt gang i energibesparelserne allerede nu

Kører ventilationen i døgndrift, står alle termostater på fire, eller bliver gasregningen bare større og større? Der er mange penge at spare på energioptimering, og der er gode muligheder for at indhente tilbud til energibesparelser.

Har I brug for råd og vejledning omkring mulighederne i jeres virksomhed? Kontakt os – vi står klar til at komme ud til jeres virksomhed.

Emner: Energioptimering, Energibesparelser, Elpriserne

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 38 2022

read more

Mød energirådgiveren: Søren Johnsen

read more

Grøn Markedsføringspakke - fortæl om jeres grønne initiativer

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER