Mød energirådgiveren: Ole Theibel Dahl.

Skrevet af Ole Theibel Dahl - 29 april, 2021

header-picture

Energirådgivning som koncept bliver ofte omtalt, men hvad er det egentlig? Vi sætter ansigt på rådgivningen ved løbende at introducere dig for vores team af kompetente energirådgivere. I denne uge deler Ole Theibel Dahl, som har været energirådgiver siden 2014, ud af sine erfaringer med energirådgivning.

Efter en pædagogisk grunduddannelse og et år på fabrik, gik jeg i lære som elektriker og læste herefter videre til energiteknolog i Hadsten. Som en del af mit afgangsprojekt skulle jeg samarbejde med en virksomhed – og det var Scanenergi. Projektet omhandlede energioptimering i en produktionsvirksomhed, og samarbejdet forløb så godt, at jeg blev tilbudt en ansættelse som energirådgiver efter endt studie. Det er syv år siden – og i dag er jeg fortsat en del af Scanenergis erfarne energirådgivningsteam.

Privat bor jeg i Them ved Silkeborg med min hustru og vores to drenge. Vi har netop haft gang i det helt store husprojekt – naturligvis med fokus på energioptimering og bæredygtighed. Huset er bygget i træ, og vi har valgt luft-til-vand varmepumpe, efterisolering, gulvvarme samt nye vinduer og døre.

Hverdagen for en energirådgiver

Livet som energirådgiver er en god blanding af at være ude ved kunden for at gå virksomheden igennem og sidde hjemme eller på kontoret, for at lave udregninger og skrive rapporter. I min dialog med kunderne fortæller de bl.a. hvad de forventer at få ud af energirådgivningen og om deres særlige fokusområder.

Det er ofte virksomhedernes energisyn, jeg arbejder med, men principperne for energirådgivning er i store træk de samme uafhængig af virksomhedens størrelse.

CO2 er kommet på dagsordenen

Energirådgivning er et område i konstant udvikling. En af forandringerne, jeg har oplevet indenfor de seneste år, er, at CO2 er kommet meget på dagsordenen. Da jeg startede, var CO2 ikke noget, man talte særligt meget om, men det er det blevet.

Det betyder blandt andet, at flere virksomheder har fokus på projekter og initiativer, som giver størst mulige CO2-besparelser – og ikke nødvendigvis energibesparelser opgjort i kilowatttimer.

For mig er det vigtigt at lægge vægt på, at Scanenergi er din sparringspartner indenfor optimering af energi – det handler ikke kun om elprojekter. Vi kigger bredt på alt, hvad der rimer på energi. Det kan både være at bruge mindre energi, udlede mindre CO2 og sikre de rette energiafgifter ved fx at opsætte målere de korrekte steder.

Raadgivernyt_uge17_21_tekst

Det proaktive energisyn

Meget omkring de energisyn, jeg arbejder med, er lovkrav, som virksomhederne skal have gennemført. Vores tilgang er, at du som kunde skal have mest ud af dit energisyn, så du får nogle projekter, du kan arbejde med på bagkant. Vi tager udgangspunkt i jeres behov: skal vi fokusere på besparelser ift. økonomi, CO2 og/eller produktionen? Når energisynet er afsluttet, tager vi en snak med dig omkring hvilke projekter, du gerne vil gå videre med.

Der skal ikke herske nogen tvivl: Jeg brænder for at hjælpe kunderne videre. En rapport uden øvrig handling giver ikke meget værdi. Derfor har vi også et stort fokus på at hjælpe virksomhederne videre. Det er det, der motiverer mig. At se projekterne blive gennemført og at ens arbejde, man screener, regner og laver en rapport, også resulterer i konkrete besparelser hos virksomheden.

Uvildig energirådgivning

Der hvor vi, som energirådgivere hos Scanenergi, gør en stor forskel er, at vi er fuldstændig uvildige. Vi ser på din virksomhed udefra med friske øjne og vil sandsynligvis udfordre jer på den måde, I gør tingene. Vi sælger kun os selv og vores rådgivning – ikke de konkrete løsninger.

Vi har et bredt kendskab til leverandører over hele landet, og vi tager gerne din lokale/faste leverandør med i loopet. På den måde kan du også bruge os til at udfordre en eksisterende leverandør; vi tager den direkte dialog og skærmer på den måde forholdet mellem dig og leverandøren.

Energirådgivning – et eksempel

Før nytår lavede jeg et energisyn for en kunde, som fik belyst en række potentialer. Særligt havde vi fokus på deres høje forbrug af fyringsolie. De ved, at det er en udfordring økonomisk og energimæssigt, men har ikke selv haft ressourcerne til at gå videre med projektet.

Som uvildig sparringspartner går jeg ind og henter et tilbud fra tre forskellige leverandører på at skifte fra fyringsolie til tankgas. Jeg har lavet funktionsbeskrivelse, fysisk gennemgang med leverandører og en konkret business case, så de tre tilbud forholdsvis nemt kan sammenlignes.

Jeg har gennem hele forløbet stået for at afklare alle spørgsmål fra leverandørerne, så kunden kan fokusere på at drive deres forretning. Igennem de tre tilbud klæder jeg dem på til at træffe en beslutning.

I denne konkrete case taler vi om en investering på 500.000 kr. med en årlig besparelse på 300.000 kr.

CO2 neutral som 2030-mål – et eksempel

En anden kunde besøgte jeg første gang i starten af februar. Det blev til en rapport med +10 forslag – og de har valgt at gå videre med samtlige forslag.

Det vil give dem en reduktion af deres samlede energiforbrug med 44% med en tilbagebetalingstid på ca. fem år.

Virksomheden har et stort fokus på at reducere energiforbruget og et mål om at være CO2-neutral i 2030. Det kan vi understøtte: Gennemfører de alle tiltagene, bliver de CO2-neutral endnu tidligere.

I praksis erstatter vi i denne case bl.a. gas med varmepumper, som kører på strøm. Så kan de købe vindcertifikater til at dække elforbruget og gøre det CO2-neutralt. Forbruget skal over på en energikilde, hvor det er muligt at gøre det 100% CO2-neutralt.

Vil du vide mere?

Jeg vil anbefale dig at læse blogindlægget ”Nye tilskudspuljer til energispareprojekter” – der er nogle super gode muligheder for at søge tilskud til projekter frem til 2030 gennem Erhvervspuljen. Og hent vores populære Energiafgiftsguide – den giver dig (måske) gratis besparelser og et lille indblik i, hvorfor energioptimering er en god idé.

Og har du spørgsmål eller kommentarer, skal du endelig bare kontakte mig på otd@scanenergi.com, 24 29 37 10 eller lad os connecte på LinkedIn.

 

Emner: Energioptimering, Energisyn, Energibesparelser, Mød energirådgiveren

Seneste blogindlæg:

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

Markedsrapport uge 41 2024

read more

Udfasning af bladordningen

read more

A clear and bold header