Markedsrapport uge 34 2024.

avatar

Skrevet af Jens Brøgger - 22 august, 2024

header-picture

Sommerferien slut, og vi byder velkommen tilbage med en frisk markedsrapport. 

Se med

Vi giver dit et overblik over elmarkedet netop nu.
Se med, når Jens fortæller – og læs hele markedsrapporten nedenfor.

 

Sommerens spotpriser

Vi har haft en typisk dansk sommer med vejr af nogen variation med sol, regn, vind i en skøn sammenblanding. De dage, vi har haft sol og vind, har spotleveringen været lav, men vi ser også, at mangler vi sol og vind, eller forbruget er højt, så har vi stadig tendens til høje priser.

Spotleveringen juni og juli har således ligget på et gennemsnit omkring 450-500 DKK/MWh, og august måned ligger til dato omkring 600 DKK/MWh.

I Europa som helhed har der været meget store forskelle og udsving i priserne fra dag til dag og fra land til land. 

Generelt kan vi konstatere, at systemet ikke har været presset, som vi historisk har set om sommeren ved ekstrem varme og dermed efterspørgsel efter energi til afkøling. Men vi ser også, at de gennemsnitlige priser er lavere i de lande, der har rigelig backup til VE-produktionen af enten fossil produktion eller kernekraft. 

Uroen i verden er desværre ikke aftaget – krig holder ikke ferie. Der er en opblussen (indtil videre heldigvis primært verbalt) mellem Iran og Israel. Uro i Mellemøsten, specielt hvis Iran går aktivt ind som en af parterne, vil kunne skabe ekstrem uro på olie- og gasmarkederne. 

 

Priser på råvarer

I krigen mellem Ukraine og Rusland ser vi ifølge medierne en ukrainsk offensiv, som gør, at områder, hvor der stadig er gasledninger og terminaler, som forsyner flere EU-lande med russisk gas, nu er reelle krigszoner. En fejl eller en bevidst handling på sabotage af disse forsyningslinjer vil kunne skabe markante stigninger i gasmarkedet. 

Vi ser allerede en jævnt stigende gaspris, og det, vi skal huske, er, at energimarkederne er frygtmarkeder. Et er, at fundamentale forhold kan tale for én ting, men skabes der frygt for fremtidige leveringer, et ikke-fungerende marked, sanktioner, indgreb, politik, så sættes alt andet i baggrunden. 

Vi mener stadig, man skal være opmærksom på, at verden endnu ikke er tilbage til normalen, og at selv den mindste gnist kan skabe en stor brand. Kulprisen er steget siden seneste markedsrapport og ligger omkring 890 DKK/ton, CO2 er uforandret og ligger i 560,- DKK/ton, og gasprisen er ligeledes steget til ca. 300 DKK/MWh, hvilket er et vigtigt punkt. 

Denne måned ligger spotleveringen på DK1 indtil nu omkring 600 DKK/MWh, hvilket vi skal tilbage til januar og de kolde dage for at finde tilsvarende.  

HUSK ALTID at afdække områderisikoen (CFD), når man afdækker sit elforbrug på fastpris. Udelukkende at afdække ”system-benet” er ikke afdækning, men spekulation i høj grad. 

I grafen nedenfor kan vi se udviklingen i den tyske og nordiske kontrakt for år 2024. Den orange er Tyskland, lilla er Systempris, DK1 grøn, DK2 blå. 

1

Spotlevering DK1 og DK2 – ugegennemsnit 

2

Den hydrologiske balance er forbedret væsentligt over sommeren, en sommer, som på traditionel vis har budt på lige meget nedbør som sol. Balancen er omkring +5 TWh, hvilket er ok for årstiden.

Hvad skal vi forvente?

Som vi tidligere har beskrevet, så er der på grund af de nye store kabler fra Norden til England mulighed for stor eksport af el.

Det bliver derfor interessant at følge udviklingen i balancen fortsat. Ligeledes bliver det interessant at få de løbende beregninger på balancen, så vi får bedre data over, hvor meget vand der er brugt til elproduktion, og hvor meget der ”løber udenom”. Det sidste er nemlig afgørende for, om vi senere på året kommer i uføre vedrørende mængden af vand. 

I uge 34/35 bliver temperaturerne lidt lavere end normalt for årstiden i Norden som helhed. Vinden kommer tilbage og bliver noget over normalen i hele perioden og nedbøren ligeledes lidt over normalen. Det bliver således på meteorolog-sprog fortsat noget ustadigt. 

Seneste måned (juli) blev leveret med en CFD på DK1 og DK2 omkring 300 DKK/MWh, og denne måned forventer vi, at august bliver leveret på 450 DKK/MWh.  

Spændet mellem de nordiske og tyske priser for nærmeste år er forøget yderligere, da de tyske priser har fundet god støtte og er steget over sommeren. Vi ligger for 2025 på 450 DKK/MWh.

Forskellen understøtter fortsat en høj CFD i Danmark (se sidste graf nederst). Olien ligger i 540 DKK/tønde og kul i 890 DKK/ton, gasprisen i Europa (TTF) ligger til 300 DKK/MWh.

Gasprisen er stadig værd at følge, for trods det at de europæiske gaslagre er fyldt til maksimum, så vil store dræn – uagtet af hvilken årsag – kunne medføre store prisstigninger i elprisen på kontinentet. Vi ser fortsat god støtte i gasprisen. 

Nedenstående graf viser udviklingen i gas (blå), CO2 (lilla), olie (orange) og kul (grøn). 

3

Vi ser på nedenstående graf priserne for de danske CFD-kontrakter for de nærmeste 3 år med DK1 til venstre og DK2 til højre.

4

 

Emner: Markedsrapport

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 38 2024

read more

Fleksibilitetsydelser

read more

Nyt elprodukt - PORTEFØLJEfast ekskl. profil

read more

A clear and bold header