Markedsrapport uge 19.

Skrevet af Scanenergi - 09 maj, 2019

header-picture

Markedsrapport uge 19

Så blev det sommer i Danmark, og sommeren 2019 starter umiskendeligt som ”sådan en plejer” med regn og blæst og slet ikke som den, vi oplevede sidste år.

Det kølige og blæsende vejr har gjort, at vi i april måned fik realiseret ret lave spotpriser.

Graf 1_Markedsrapport uge 19

De seneste prognoser viser, at vi de næste 14 dages tid skal have et vejrscenarie, som – desværre – stadig viser lavtryk med regn og temperaturer lavere end normalt for årstiden. Vinden bliver som normalt for årstiden.

Når vi skriver 1. maj betyder dette ligeledes, at den ”officielle” snesmeltning (Flommen) starter i Norden. Dvs. at sneen i bjergene begynder at smelte og løbe ned i søerne og reservoirerne. Det store spørgsmål de næste par måneder, når sneen er væk, er, om man nu har estimeret mængden af sne rigtigt, således at beregningerne for den hydrologiske balance er korrekt.

Graf 2_Markedsrapport uge 19

Som det ses af grafen ligger der i øjeblikket et forventet underskud i reservoirerne på 12TWh – hvilket er lavt men ikke faretruende. Vi tror dog at med ovennævnte underskud in mente, så har producenterne fuld kontrol over produktionen og snesmeltningen, hvorfor vi tror, spotpriserne skal være stabile til stigende over sommeren.

Graf 3_Markedsrapport uge 19

Vi ser, at forwardprisen for hhv. system og Tyskland er faldet lidt tilbage efter en kortvarig men pæn stigning. El-markederne reagerer stadig usvigelig sikkert på udviklingen i CO2 – og kulprisen. CO2 prisen er steget efter, at UK fik endnu en udsættelse af deres Brexit beslutning. Usikkerheden her er dog stadig stor, så det kan blive både en dreng og en pige, hvad effekten på CO2 prisen og dermed effekten på elmarkedet på sigt bliver. Kulprisen er faldende og alt i alt, ligger der væsentlige usikkerheder i markedet.

Herfra skal der derfor opfordres til, at man seriøst kigger på de fleksible prissikringsprodukter, Scanenergi som de eneste i landet tilbyder slutkunder.

Med venlig hilsen

Scanenergi

Emner: Markedsrapport

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header