Udskiftning til LED lysstofrør? Sådan udregner du tilbagebetalingstiden.

Skrevet af Scanenergi - 03 maj, 2017

header-picture

Kan det betale sig at skifte til LED?

Det har vi regnet på i dette blogindlæg. For der er ikke tvivl om, at udviklingen inden for LED belysning har taget fart. For bare fire år siden skulle man regne med en tilbagebetalingstid på op til syv år! I dag er den på maksimalt fire år og i nogle tilfælde under et år.

At du sparer penge ved at skifte til LED, det er der vist efterhånden ikke nogen tvivl om. Men spørgsmålet er hvor meget, og dermed hvor lang tid der går, før du har fået din investering hjem. Som med alt andet afhænger det naturligvis af en række individuelle faktorer, der kan variere fra virksomhed til virksomhed. Men tager vi en gennemsnitlig virksomhed, hvor forholdene ikke stiller særlige krav til belysningen, kan vi opstille nedenstående regnestykke for udskiftningen af lysstofrør til LED.

Er du i tvivl om antallet af driftstimer ved jer er tommelfingerreglen, at 2000 timer er lig med enkelholdsskift (dvs. 8 timers produktionstid dagligt), 4000 timer er 2-holdsskift, osv.

LED-TBT-ny.jpg

NB! Når tilbagebetalingstiden (TBT) når ned på et år og derunder, frafalder tilskudsmulighederne. I eksemplet her vil det derfor være gældende for virksomheder med lige over 5000 driftstimer om året. Men dette er blot et eksempel! Det kræver altid en grundig beregning for at få den eksakte TBT. Har din virksomhed mere end 5000 driftstimer, kan det derfor stadig være værd at undersøge.

Set som en graf, bliver billedet endnu mere tydeligt:

Simpel_TBT-LED.png

Der kan altså være ultrakorte udsigter til at se besparelserne direkte på bundlinjen. Penge, der kan bruges til at investere i andre optimeringsprojekter.

Delvis finansiering via tilskud

Når tilbagebetalingstiden (TBT) er godt det halve af, hvad det var for bare fire år siden, skyldes det ikke kun den lave pris på lyskilderne, men også den energibesparelse, man opnår. Den kan man sælge til gengæld for et tilskud, der kan være med til at dække finansieringen. Med tilskuddet fratrukket investeringen bliver regnestykket derfor væsentligt mere attraktivt.

Hent guide til hvordan du får energitilskud

”Er lyset så stadig blåt og koldt?”

Nej, det er det heldigvis ikke. De første generationer af LED var nemlig kolde. Men i dag kan du få rør og spots i lige præcis den farve, du vil have, og dermed lige præcis den belysning, du skal bruge.

Det farvespektrum, vi arbejder med inden for LED, hedder ”kelvin”, hvor antallet af kelvin indikerer, hvor på skalaen vi er. I udgangspunktet kan du få lige præcis den farve, du skal bruge, men til kontorer og produktionshaller bruger man som regel:

  • Kontorer: 3000 kelvin – mere ”almindeligt” lys som vi kender det fra glødepæren
  • Produktionshaller: 4000 kelvin – nærmer sig dagslys, godt for arbejdsmiljøet

Generelt kan man sige, at jo højere kelvin, jo mere hvid / kold bliver farven. Dagslys (middagssol) er eks. på godt 5000 kelvin. Men det kommer alt sammen an på arbejdsforhold, elementer i lokalet og i sidste ende, hvad man skal bruge lyset til.

De mange andre fordele

Men der er også en række andre sidegevinster, der er mindst ligeså værdifulde, som de penge du sparer hver måned på energiregningen:

  • Længere levetid
  • Mindre vedligehold
  • Bedre arbejdsforhold (fordi lyset er bedre)

Hvad angår levetiden er der meget at hente her i dag. Det afhænger selvfølgelig af typen af lyskilde, men du kan som regel forvente op til fire gange længere levetid – nogle leverandører garanterer sågar mere end det.

Længere levetid betyder derfor også mindre vedligehold. Alt efter placeringen af belysningen kan en udskiftning betyde produktionsstop, fordi der måske skal køres en lift ind, for at man kan nå op til de defekte lyskilder. Og vi har vist alle prøvet at se på det der rør, der har flimret i et helt år, eller bare fundet os i, at dele af hallen er delvist mørklagt, fordi man ikke orker at skifte røret…

100 % uvildig rådgivning

Hos Scanenergi får du altid flere forslag, du kan forholde dig til. Vi vælger produkter ud fra dine behov, og er derfor heller ikke ”gift” med nogen leverandører. Vores løsningsforslag er altid baseret på det, der vil give dig mest værdi. 

Ring evt. til Ole Theibel Dahl, der sidder i vores energirådgivning. Så kan han hurtigt fortælle dig, om det ville give mening at få besøg af ham eller en af kollegaerne. Du kan skrive til ham på otd@scanenergi.com eller blot ringe på 9992 9243.

Emner: Energioptimering, Energibesparelser

Seneste blogindlæg:

Rådgivernyt uge 12 – er din virksomhed omfattet af de nye regler for Energisyn?

read more

Scanenergi – det skal være let at være kunde

read more

Markedsrapport uge 10 2024

read more

A clear and bold header