I denne uges Rådgivernyt vil jeg fortælle om fleksibilitetsydelser, også kendt som systemydelser – kært barn har mange navne.
Det er meget teknisk og kan være kompliceret at forstå. Derfor vil jeg forsøge at give en indflyvning til, hvad fleksibilitetsydelser er, hvorfor de findes, hvordan man kan være med i markedet og ikke mindst, hvad det kan betyde for din virksomhed.
Lad os starte med, hvad fleksibilitetsydelser er, og hvorfor de findes.
Fleksibilitetsydelser er helt grundlæggende en ydelse, som Energinet køber af virksomheder for at hjælpe med at holde elnettet i balance.
I takt med at andelen af vedvarende energi som sol og vind stiger, stiger den potentielle ubalance i elnettet også. Det betyder i praksis, at selvom vi under energikrisen lærte at bruge el, når der er mest el til rådighed, og den dermed typisk er billigst, så er der stadigvæk perioder, hvor der enten er for meget eller for lidt el til rådighed i nettet.
Mens vi etablerer mere og mere vedvarende energi, så udfases de gamle kraftværker, som ellers i stort omfang har været med til at holde balancen i elnettet, med en øget risiko for, at der i perioder enten er for meget eller for lidt el til rådighed i elnettet.
Her kommer fleksibilitetsydelser ind i billedet. Hvis din virksomhed har elektrisk udstyr til rådighed, der enten kan bruge mere el eller mindre el i en periode, kan I faktisk få betaling fra Energinet for at stå til rådighed med at opretholde balancen.
Hvilket udstyr, der skal anvendes, er ikke så vigtigt, det vigtigste er, at det kan overholde de tekniske krav fra Energinet.
Her kommer et udpluk af de enheder, der kan anvendes:
- Elkedler
- Batterier
- Elektriske varmelegemer (fx til opvarmning i en proces)
- Varmepumper
- Trykluftkompressor
- Ventilationsanlæg
- Belysningsanlæg
- Større solcelleanlæg
Nu bliver det teknisk
Det lyder jo meget nemt alt sammen, men det kan faktisk godt blive en smule kompliceret og meget teknisk, for der er en række ting, som skal undersøges for at klarlægge potentialet for at deltage i markedet for fleksibilitetsydelser.
Blandt andet skal der undersøges:
- Om der kan skrues op eller ned for forbruget – eller begge dele?
- Hvor hurtigt kan udstyret reagere?
- Hvor lang tid kan udstyret være aktiveret?
- Hvor længe kan man være koblet ind eller ud?
- Villighed til at stille udstyret til rådighed
- Hvor i landet er udstyret placeret?
Det sidste punkt vedrørende den fysiske placering af udstyret er faktisk ret vigtigt. Årsagen er, at Energinet har forskellige behov og dermed køber forskellige ydelser alt efter, hvor i landet udstyret er installeret. Her er landet delt præcist som på elmarkedet imellem DK1, som dækker vest for Storebælt, og DK2, som dækker øst for Storebælt. Derfor er der stor forskel på, hvilke markeder man som virksomhed kan deltage i.
Forskellige muligheder for at deltage i fleksibilitetsmarkedet
Som du nok kan fornemme, er der mange muligheder for at deltage i markedet, alt efter hvilket udstyr din virksomhed har. Det kan altså være både eksisterende udstyr, der med en vis ombygning kan anvendes, men det kan også være at indtænke fleksibilitetsydelser i forbindelse med konvertering til fx varmepumper eller elkedler.
Hvis anlægget bliver dimensioneret korrekt, og programmering osv. tænkes ind fra starten, kan den potentielle indtægt fra fleksibilitetsydelserne være medvirkende til en kortere tilbagebetalingstid på projekterne.
Hvordan fungerer det i praksis?
I praksis er det meget lidt, du som virksomhed skal foretage dig udover at sørge for, udstyret står til rådighed og byde ind med kapacitet til Energinet.
Det betyder også, at det er en fleksibel løsning for jeres virksomhed, der gør, at skulle der opstå ting, som gør, at det ikke er muligt at stå til rådighed i en periode, så lader I være med at byde ind i den periode.
Din virksomhed får selvfølgelig ikke betaling i de timer, I ikke kan stå til rådighed, men det er trods alt bedre at være med i noget tid end ingen tid.
For når udstyret først er godkendt hos Energinet, så aktiveres udstyret helt automatisk i den periode, der er behov for det, og pengene fra Energinet udbetales igennem hos NRGi.
Hvordan ser fremtiden ud?
Siden sommerferien har vi på de umiddelbart lettest tilgængelige markeder set ret store fald i priserne, som kan gøre det mindre tillokkende at deltage. Dog er der andre markeder, som ser spændende ud, hvis ellers udstyret lever op til Energinets krav.
Fremtiden ser på mange måder lys ud, for forventningen til markedet er, at der i fremtiden vil være et stigende behov for, at virksomheder kan hjælpe med balancering af elnettet, og Energinet regulerer løbende i, hvilke produkter der er behov for. Men forventningen fra Energinet er, at der i fremtiden skal indkøbes endnu mere kapacitet – så det er bare med at komme i gang. Samtidigt kan de lave priser, vi ser i øjeblikket, også meget hurtigt stige igen og gøre det attraktivt at deltage.
Det er kompliceret – det ved jeg godt – men derfor står jeg også klar til at hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvilket udstyr der er egnet hos jer, og give råd og vejledning til at deltage og drage nytte af de gode ting, fleksibilitetsydelser kan.