Sådan får du din energiledelse finansiseret.

Skrevet af Michael Dreiøe - 14 december, 2017

header-picture

Få din energiledelse finansieret af PSO refusion

Hvis vi siger, at du kan få indførelsen af energiledelse i din virksomhed betalt via PSO refusionen, tænker du sikkert, at vi ikke er rigtig kloge. Men det er faktisk sandt. Vi har tidligere skrevet om energiledelse og PSO refusion, og i denne blog vil vores Energiledelseskonsulent Michael Dreiøe dykke ned bag tallene og vise dig regnestykket, der underbygger vores påstand.

Som bekendt betaler alle virksomheder via elregningen PSO afgift. Afgiften er under udfasning og nedsættes gradvist, indtil den helt ophører i 2022. Elintensive virksomheder kan få lempet afgiften via PSO refusion til og med 2020 (dvs. ca. tre år fra nu) ved at implementere og certificere energiledelse iht. ISO 50001. Hvis du handler nu, er der altså mulighed for at få alle de restende tre års refusion med i regnestykket. Tariffen for PSO refusion er i 2017 på ca. 9 øre/kWh. Tariffen for 2018 er i skrivende stund ikke offentliggjort.

Den gode business case

I runde tal vil en virksomhed med et årligt elforbrug på fx 2 GWh kunne opnå en årlig PSO refusion på ca. 160.000 kr., når ordningens årlige bundfradrag på 20.000kr. er fratrukket:

(2.000.000 kWh * 0,09 kr./kWh) – 20.000 kr. = 160.000 kr.

Vores erfaring viser, at dette beløb typisk kan dække konsulentudgiften til et energiledelsesprojekt i en virksomhed med et forbrug i denne størrelsesorden. Dertil kommer de energibesparelser, I vil opnå som følge af den øgede fokus på energi og tekniske energispareprojekter.

På udgiftssiden er der udover konsulentudgiften også udgift til det certificeringsbureau, som skal foretage ISO 50001 certificeringen. Certificeringen gælder typisk i tre år og indeholder som oftest årlige genbesøg samt recertificering efter de tre år. Endelig er der investering i energispareprojekter samt interne ressourcer til implementering og drift af energiledelsen

Nedenstående diagram viser vores bud på et likviditetsbudget indeholdende de nævnte, og relativt målbare elementer, ifm. indførelse af PSO refusionsgivende energiledelse. Søjlerne viser de månedlige, samlede bidrag (positive og negative), og kurven viser udviklingen på den samlede likviditet. Det ses, at projektet er betalt tilbage efter godt 1½ år, hvor kurven stiger til et vedholdende niveau over nul. Derefter er den samlede likviditet støt stigende.

Få din energiledelse finansieret af PSO refusionen_graf1.jpg  

  • De positive månedlige bidrag stammer fra PSO refusion og energibesparelser.
  • De negative månedlige bidrag stammer dels fra interne omkostninger til implementering og drift af energiledelsen samt investeringer i energispareprojekter, og dels fra udgifter til eksterne konsulenter og certificering.
  • Vedr. PSO refusion er der regnet med fuld sats pr. måned, og at bundfradraget modregnes i december. Endvidere er der regnet med en gradvis reduktion af tariffen, som selvfølgelig er nul efter 2020.
  • Tilskud til energispareprojekterne og sparet udgift til energisyn er ikke medregnet.
Hent guide til energiledelse

Energiledelse for dig, der ikke kan blive PSO refusionsberettiget

Selv om din virksomhed ikke kan blive PSO refusionsberettiget, giver energiledelsen dog stadig en fordelagtig business case. Hvis der ikke skal søges PSO refusion, er en ISO 50001 certificering ikke nødvendig, ligesom rådgiverindsatsen bliver mindre. Kravet om investeringer i energispareprojekter bortfalder desuden også. Følgende diagram illustrerer, hvordan en sådan situation kan udvikle sig. Forudsætninger og indhold af søjler/kurve er de samme som i det første diagram, dog naturligvis uden PSO refusion.

Det ses, at projektet er betalt tilbage efter ca. 2½ år, hvor kurven stiger til et vedholdende niveau over nul. Derefter er den samlede likviditet er støt stigende.

 Få din energiledelse finansieret af PSO refusionen_graf2.jpg

Non Energy Benefits (NEB), tilskud og sparet energisyn

Den fokus og struktur, som energiledelsen medfører, giver som regel også positive sidegevinster, som er svære at måle, fx mere trimmet produktion med lavere fejlrate, øget kundetilfredshed, bedre arbejdsklima og øget medarbejdertilfredshed, styrkelse af den grønne profil og konkurrencekraften. Har du lyst til selv at regne på, hvad sådanne ikke-energirelaterede  fordele kan gøre for tilbagebetalingstiden på dit projekt, har Teknologisk Institut lavet et ganske fint værktøj, der kan regne på det. Du finder det her.

Endvidere er de tilskud, man kan opnå til sine energispareprojekter, samt den sparede udgift til energisyn ikke medtaget. Er din virksomhed omfattet af reglen om energisyn i store virksomheder, vil energiledelsesprojektet spare dig for energisynet, som skal foretages hvert 4. år.

Er der potentiale for din virksomhed?

Vores projektmodel for energiledelse sikrer en let og hurtig implementering med et minimum af virksomhedens ressourcer – og tilpasses naturligvis til virksomheden størrelse og konkrete behov, så du får hjælp til at skabe målbare resultater på både kort og lang sigt.

Skulle du være interesseret i at høre mere, eller få udarbejdet en business case på netop din virksomhed, er du velkommen til at mig på tlf. 9992 9083 eller mdr@scanenergi.com.

Mvh

Michael Dreiøe
Energiledelseskonsulent

 

Emner: Energiafgift, Energioptimering

Seneste blogindlæg:

Rådgivernyt uge 12 – er din virksomhed omfattet af de nye regler for Energisyn?

read more

Scanenergi – det skal være let at være kunde

read more

Markedsrapport uge 10 2024

read more

A clear and bold header