Energi, bæredygtighed og de danske uddannelsesinstitutioner.

Skrevet af Scanenergi - 18 juni, 2018

header-picture

Energi, bæredygtighed og de danske uddannelsesinstitutioner

Generelt må vi sige, at fra vores side af bordet, er vi begyndt at se et billede af et Danmark, der hver dag viser en større og større interesse for miljø, bæredygtighed og at bruge naturens ressourcer rigtigt. Der bliver talt meget om affald i naturen, stillet spørgsmålstegn ved emballage og plastik generelt, og flere energioptimeringsprojekter bliver sat i værk.

Det er også en tendens, vi ser blandt vores mange kunder, uanset om det er en industrivirksomhed, et landbrug eller en butik. Men motivationen for at have fokus på energiforbruget er ikke nødvendigvis den samme. For nogen handler det om økonomi, optimering af produktionen og fremtidssikrede løsninger, imens det for andre handler om CSR og at have en grøn profil. Og nogle gange er det en kombination af det hele.

Se eksempler på virksomheder vi arbejder med.

Men hvad med uddannelsesinstitutionerne – dem, der uddanner morgendagens forbrugere? Hvad motiverer dem til at have fokus på energien?

Det har vi talt med Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) i Brøndby om, hvor driftsansvarlig Torben Møller står for vedligehold af faciliteterne i såvel Brøndby som Herlev og Gladsaxe:

”Min største motivation, når jeg går på arbejde, er at finde frem til, hvordan jeg kan skabe de bedste rammer for personale og studerende, samtidig med at jeg kan spare på energien,” fortæller Torben Møller om optimeringsarbejdet på de tre lokationer. Det er faktisk så stor en del af Torbens arbejde, at selv ikke plæneklipperne slipper udenom:

”Man kan jo optimere på mange parametre – alt fra plæneklippere til ventilation, varme og el. Det handler bare om at gøre det til en fast rutine at tænke det ind, når man står over for at skulle skifte hele eller dele af ens maskinel.”

Solenergi og større bevidsthed omkring forbruget

Som en del af SOSU C’s samarbejde med Scanenergi har de valgt at få tjekket deres tre lokationer godt igennem. Derfor har de bl.a. fået udarbejdet en energiberegning, der tager udgangspunkt i udfordringer, de gerne ville have et par eksterne øjne på. Et af løsningsforslagene i energiberegningen var på solenergi. Torben Møller forklarer deres bevæggrunde:

”Vi har fladt tag på vores bygninger, der står over for en udskiftning, og så gav det bare rigtig god mening at overveje solenergi. Jo mere vi kan gøre brug af de ressourcer, der ikke skal graves eller pumpes op ad jorden, jo bedre.”

Som et led i deres overvejelser omkring solenergi, vil de også opstille skærme på skolerne, så både lærere og studerende kan følge med i produktionen af solenergi samt ikke mindst forbruget. Det skal være med til at skabe en større bevidsthed omkring energiforbrug, så energioptimering ikke længere blot hører til i den tekniske afdeling, men bliver et fælles ansvar.

VINDenergi som en del af den grønne profil

Udover de grønne tiltag, de løbende har fokus på, har de også valgt at få VINDenergi som en del af deres aftale ud fra en helt simpel årsag:

”Det er den rigtige måde at lave energi på. I Danmark bliver der brændt en masse af for at skabe energi. Hvorfor ikke bruge den energi, der allerede er der?” spørger Torben Møller.

At det koster en smule mere om måneden at vælge VINDenergi er ikke noget, der får ham til at fravælge det: ”Det kan godt være det koster lidt ekstra, men det er til gengæld en fantastisk følelse at vide, at man er med til at støtte udbygningen af vindenergien i Danmark”

Generelt oplever vi en stigende interesse for at konvertere elaftaler til VINDenergi. Merprisen for en gennemsnitlig skole vil være ca. 350,- om måneden. Den lille prisforskel har også været medvirkende til at 10 % af vores kunder inden for det sidste års tid har valgt at konvertere deres aftale til VINDenergi.

Bæredygtig drift – mere end bare bygninger

Bæredygtig drift kan altså være alt fra sol- og vindenergi til energivenlige løsninger, når maskiner skal skiftes ud eller opdateres. Men som vi har set ved SOSU C i Brøndby handler det også om at inddrage brugerne af bygningerne og dermed skabe mere bevidsthed omkring det. Først der har du skabt fundamentet for en bæredygtig drift.

I sidste ende er det jo mennesker, der bruger energi – ikke bygninger. Og hvis de bygninger stadig skal stå der i fremtiden, så gælder det om at handle nu. Her vil vi lade Torben Møller runde dette blogindlæg af med et lille vink med en vognstang:

”Vi skal passe på vores klode, så der også er en til kommende generationer”

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header