Din mest energivenlige tjekliste op mod jul.

Skrevet af Ole Theibel Dahl - 07 december, 2017

header-picture

Din mest energivenlige tjekliste op mod jul

Vi er allerede godt i gang med december måned, og det betyder, at juleferien snart står for døren. Inden vi kan tage hjem og hygge med familien og nyde maden, gaverne og ferien, skal produktionen og virksomhedens øvrige lokaler sikkert lukkes ned. Du ved jo godt, at der skal slukkes for lyset og skrues ned for varmen, men kunne det ikke være rart at få en tjekliste til nedlukning i forbindelse med ferien og opstart efter ferien, så du er sikker på, du har husket det hele?

Det tænkte jeg nok, og derfor har jeg lavet lige præcis sådan en til dig. Derudover giver jeg dig et par tips til, hvad du kan bruge nedeperioden til. Men først til tjeklisten…

Ferietjekliste

  • Husk at slukke lys, PC’ere og skærme.
  • Sluk for kaffeautomater (varmtvandstank) og vandkølere. Husk at køre renseprogram på vandkølere og kaffeautomater efter ferien (især hvis de har været slukket helt).
  • Sluk for trykluftkompressorer (hvis det er muligt og forsvarligt).
  • Sænk temperaturen og sluk eventuelt for ventilation.
  • Luk eller skru ned for køling, hvis muligt.
  • Tjek frostsikringer (eks. varmekabler), fortsat flow og glykolindhold, så I er klar til produktion igen efter ferien.
  • Forsøg at lokalisere energiforbrugere der ikke bør være der.
  • Tjek at adviseringerne i dit energistyringssystem (som eksempelvis. Energioverblik, Omega eller Montage) er sat korrekt op, så du får besked, hvis forbruget løber løbsk eller pludselig ophører på trods af maskiner på standby.

Lyt til stilheden

Når du har gennemgået ovenstående tjekliste og mener, at ALT (unødvendigt) er slukket, vil jeg anbefale dig at afslutte din nedlukning med at gå en tur gennem lokalerne og lytte. Kan du stadig ’høre’ noget forbrug? Stilheden i produktionen er nemlig en oplagt mulighed til at lytte efter utætheder i rør, slanger osv. Du kan også med fordel investere i elektronisk lytteudstyr til denne opgave. Det er kommet godt ned i pris og kan også lejes.

Har du styr på standby-forbruget?

Juleferien er også en oplagt mulighed for at lokalisere energiforbrug, der måske ikke bør være der. I produktionsvirksomheder er det ikke ualmindeligt at 10 – 20 % af energien bliver brugt udenfor produktionstid – det såkaldte standby-forbrug. Det kan eksempelvis være pumper og ventilatorer. Der kan også være defekte ventiler på eksempelvis varmeflader, der ikke lukker korrekt. Det kan derfor være store besparelser ved lokalisering af disse energityve.

Er du kunde ved Scanenergi, kan du på Kundeportalen tjekke dit standby-forbrug fra sidste år. Måske du skal sætte dig som mål at spare endnu mere på standby-forbruget i år? Vil du gerne gå endnu dybere til værks og arbejde mere målrettet med at spare på energien, anbefaler jeg, at du læser vores 5-punkts køreplan for energioptimeringsprojekter.

Har du allerede styr på alt det ovennævnte, kan du gå på ferie med god energi på samvittigheden. Hvis ikke, håber jeg, at min tjekliste kan hjælpe dig godt på vej med at få lukket ned til ferien. Har du spørgsmål til listen, er du altid velkommen til at kontakte mig på otd@scanenergi.com eller blot ringe på 9992 9243.

Mvh

Ole Theibel Dahl, energirådgiver

Emner: Energioptimering

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header