Sådan motiverer du borgerne, når selv gratis energirådgivning ikke er nok.

Skrevet af Scanenergi - 20 december, 2016

header-picture

Når I som kommune melder jer på banen med tilbud om gratis eller meget billig adgang til uvildig rådgivning om energieffektivisering, og dermed besparelsespotentialer, så ville de fleste nok mene, at borgerne burde stå i kø for at sikre sig dette gode tilbud. Hvem vil ikke gerne have lidt ekstra til næste års sommerferie eller ekstra julegaver til hele familien?  Men ofte sker det bare ikke, og så er det jo nærliggende at spørge sig selv ’hvorfor?’

Som fagperson på kommunen eller som energirådgivere er vi jo ikke i tvivl om vigtigheden og relevansen af at energieffektivisere boliger. Men i vores iver for at fortælle det gode budskab, overser vi ofte to væsentlige udfordringer:

Udfordring 1 – manglende interesse for energiomkostninger

Den første udfordring er, at en overraskende stor del af den danske befolkning interesserer sig meget lidt for hvor meget de bruger på el, vand og varme. Derfor er de faktisk slet ikke bevidste om, at de har et ’problem’ og søger derfor heller ikke efter en løsning.

Udfordring 2 – praktik og private gøremål fjerner fokus fra energioptimering

I en presset hverdag er der ikke meget plads til at tænke på energioptimering af boligen ej heller at gennemføre et renoveringsprojekt. Så selvom den rationelle beslutning ville være at takke ja til et tilbud om gratis og uvildig energirådgivning, så ender dette ofte nederst i prioritetsbunken, fordi borgeren ikke kan se det konkrete potentiale i tilbuddet og derfor prioriterer andre ting højere.

E-bog: Kom i mål med jeres klimatiltag

Men uanset hvor håbløst det kan se ud, så er der en mulighed for at nå ind til borgerne. Vi har en række afprøvede metoder, som vi ved virker. Og det har vi skrevet en e-bog om. Den gennemgår de tre faser, der udgør en energioptimeringskampagne: motivationsfasen, rådgivningsfasen og til sidst den vigtige opfølgning, der sikrer, at projekterne rent faktisk realiseres. Du kan downloade den gratis lige her.

I det følgende kan du læse et par enkelte uddrag fra e-bogens første del, der handler om den altafgørende første fase: at få motiveret borgeren til overhovedet at interessere sig for energiforbedringer, og dernæst hvordan man anvender det i kommunikationen til borgeren (her: markedsføringen).

Uddrag fra afsnittet omkring motivationsfaktorer (s. 5-12):

Motivation af borgerne

Som det første er det vigtigt at minde sig selv om, at motivationen for at gå i gang med at energirenovere kan være mangeartet. Man kan også være motiveret af flere årsager, men der vil altid være en årsag, der vægter lidt højere og dermed ansporer interessen for energiforbedringer.

I samme boldgade kæmper mange også med at gennemskue borgernes parathed. Og hvis man allerede har de informationer, hvordan skal man så anvende dem? En ting er at vide, at en vis procentdel ikke overvejer energiforbedringer, en anden er at have en plan for, hvordan man flytter denne gruppe over i ”overvejer.” Det kommer vi med et par bud på på de kommende sider, når vi taler om ’non-energy benefits’.

Er økonomi det eneste, der kan motivere?

Men inden vi når så langt, så lad os tage et kig på nogle af de motivationsfaktorer, som vi ofte støder på, og som unægtelig også er at finde ude i jeres kommune. Måske du endda kan tilføje et par punkter til listen?

En af de ”nemme” motivationsfaktorer, man ofte griber til, er den økonomiske; hvad kan den enkelte borger spare på energiforbruget (og dermed omkostningerne), og er der en fornuftig tilbagebetalingstid?

Men hvad med alle de andre faktorer? Motiveres vi af andet end økonomi?

Non-Energy Benefits og hvordan du får mest ud af dem

Af andre faktorer ser vi en række gode ting ved de såkaldte Non-Energy Benefits (NEB). Det er ikke et nyt begreb, men det gør det ikke mindre væsentligt i denne sammenhæng og slet ikke i en tid, hvor energipriserne generelt er lave.

Når den økonomiske genvinst ved at energirenovere bliver mindre, bliver det ligeledes sværere at overtale borgeren til at lade håndværkere invadere hjemmet. Men det er her, at NEB’er kan spille en vigtig rolle.

-------

Uddrag fra afsnittet omkring markedsføring (s. 13-17):

Markedsføringsstrategi - derfor!

Når man står med et mål om at få flere borgere til at renovere deres boliger, så de bliver mere energivenlige, er det måske ikke en markedsføringsstrategi, man tænker på som det første. Det er jo ikke et produkt, I skal sælge. Men der er alligevel meget at hente ved at tænke en energirenoveringskampagne som en markedsføringskampagne.

Essensen af markedsføring er, at vi gerne vil have målgruppen til ”at gøre noget” – enten i form af et køb af en vare eller en service, eller også vil vi have dem til at ændre holdning til noget. De skal ”flytte” sig.

I forhold til sidstnævnte er det netop dét, vi sigter efter. Dertil er ’energiforbedringer’ et af de mere komplekse budskaber, der kan have mange ben; at tage en beslutning omkring udskiftning af vinduer eller oliefyr er en kompleks vare, der kræver længere og flere overvejelser. Undersøgelsesfasen er lang, og der er mange ’bump’ undervejs, der kan sætte en stopper for det hele. Den altafgørende succesfaktor er derfor, om en borger er motiveret og i hvor høj grad.

Derfor skal vi fokusere på motivationsfaktorerne og de budskaber, der ligger heri, og derfor skal vi tænke i markedsføringsplaner.

--------

Det var som sagt blot en lille ’teaser’ til e-bogen. Det er selvsagt et emne, der fylder mere end blot et par linjer, hvorfor vi har valgt at pakke resten lidt lækkert ind i form af en e-bog. Ellers kunne du sidde her og scrolle en rum tid endnu. Vi kan i øvrigt også kun opfordre til, at man deler sin erfaring med lignende kampagner i kommentarfeltet herunder.

Klik her for at downloade e-bogen

Har du spørgsmål til hvordan vi kan hjælpe jer i kommunen med at aktivere borgerne, er du velkommen til at kontakte Morten Bertelsen på mob@scanenergi.com.

Emner: Energirådgivning, Energikampagner, Husets Energi


Seneste blogindlæg:

Bilen er ladet med

read more

Husk lige el-aftalen

read more

Tilskud til energibesparende projekter

read more

Din kommentar til blogindlægget: