Er din virksomhed også i gang med at udfase naturgas eller andet fossilt brændsel til rumvarme? Så overvejer du med stor sandsynlighed at vælge en varmepumpe – hvis fjernvarme ikke er en mulighed.

Det har tusindvis af private og andre erhvervsdrivende i Danmark og resten af Europa også valgt, hvor der i 2022 blev solgt omkring 3.000.000 enheder. Hvad enten der er tale om luft/luft, luft/vand eller væske/vand (jordvarme), så indeholder disse varmepumper alle en form for kølemiddel.

I denne udgave af Rådgivernyt bliver du klogere på, hvorfor du bør interessere dig for hvilket kølemiddel, din kommende varmepumpe indeholder. Både ud fra en miljømæssigt, økonomisk og lavpraktisk betragtning.

Kølemidler – den korte historie

Freon. Siger det dig noget? Der er egentlig tale om et registreret varemærke, men det er blevet en fællesbetegnelse for CFC-, HCFC- og HFC-kølemidler, der, ved sin introduktion i første halvdel af det forrige århundrede, revolutionerede køleindustrien.

Pludselig havde man et kølemiddel, der var stabilt, ikke-brændbart og ikke-giftigt modsat mange af de kølemidler, man havde anvendt indtil da. Det gav nye muligheder for anvendelse, og snart blev det anvendt i alle afskygninger fra køle-/fryseskabe og aircondition i husholdningen til store køleanlæg i butikker og industri.

Som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen, og i 1980’erne kom der restriktioner på brugen af CFC-kølemidler, da det viste sig, at klorindholdet i gasserne var skyld i nedbrydningen af ozonlaget.

Det førte til introduktionen af HFC-kølemiddel, som ikke indeholdt klor, men til gengæld viste sig at indeholde meget potente drivhusgasser. De mest potente har en GWP-faktor (Global Warming Potential) på mere end 14.000.

GWP-faktoren fortæller hvor mange kg CO₂ ét kg kølemiddel svarer til. Danmark indførte restriktioner på hvor meget kølemiddel et enkelt køleanlæg/varmepumpe måtte indeholde. Siden er der i EU indført yderligere begrænsning i brugen af HFC-gasser med F-gasforordningen.

Igen er kølemiddelsproducenterne, i form af internationale kemigiganter, hurtige til at introducere nye produkter, der skal råde bod på HFC-gassernes drivhuseffekt. Det nye produkt er HFO-kølemiddel, som nedbringer GWP-faktoren betydeligt: R1234yf, som bl.a. anvendes på nye bilers aircondition, har fx en GWP på blot fire. Tidligere var kølemidlet R134a meget udbredt til samme anvendelse; det har en GWP-faktor på 1.430.

Men mange af HFO-gasserne er også let-brandbare, og giver derfor nogle sikkerhedsmæssige begrænsninger. Der er derfor lavet mange forskellige blandinger af HFO og HFC for at opnå et kompromis. Seneste har det vist sig at HFO nedbrydes til PFAS, når det ender i atmosfæren, og yderlige lovgivning er under udarbejdelse.

Fornemmer du et mønster? Et nyt syntetisk kølemiddel giver nye miljøproblemer og medfører derfor ny lovgivning, så producenterne introducerer et nyt kølemiddel og forløbet gentages.

Hvad betyder det for mig?

Hvis din virksomhed køber en varmepumpe eller et køleanlæg, er der gennem udstyrets levetid en betydelig risiko for, at der på et tidspunkt opstår en lækage. Denne lækage kommer til at medføre en miljøbelastning, når kølemidlet udledes til omgivelserne, og det er i virkeligheden først her, GWP-faktoren kommer i spil.

Men der er dog også en mere håndgribelig og lavpraktisk problematik: Kan du få fat i kølemidlet i hele udstyrets levetid, eller bliver det indhentet af miljølovgivning?

Grønne alternativer? De naturlige kølemidler

Parallelt med historien om de syntetiske kølemidlers evolution, kører der også et andet spor med naturlige kølemidler. Her kommer en gennemgang af dem, der er interessante ift. varmepumper.

CO₂ og ammoniak

Varmepumper på CO₂ (R744) og ammoniak (R717) ses ofte på store anlæg med en varmekapacitet fra hundrede og til flere tusinde kW. Særligt fjernvarmeværker og større industrivirksomheder anvender store varmepumper med CO₂ og ammoniak som kølemiddel. Kølemidlerne har den fordel, at der kan opnås relativt høje fremløbstemperaturer og en høj virkningsgrad ved anvendelse.

HC-kølemidler

HC-kølemidlerne er kendetegnet ved at være brandbare, men også have gode egenskaber som kølemiddel. De mest udbredte er propan (R290) og isobutan (R600a). Disse har længe været mest anvendt i køle-/fryseskabe og andre mindre køleapplikationer, hvor fyldingen kan begrænses, så den ikke udgør en sikkerhedsrisiko ved et evt. udslip.

Gasdetektorer, ATEX-komponenter og moduldesign har siden muliggjort større anlæg og fyldninger uden at gå på kompromis med sikkerheden. Især varmepumper med propan fylder mere og mere på markedet for husholdning og kommercielle varmepumper. Udvalget spænder fra nogle få kW til flere hundrede kW varmeffekt.

Nedenfor kan du se en oversigt over nogle af de mest anvendte kølemidlers miljøpåvirkning:

Er grønne kølemidler dyre?

Når vi hjælper vores kunder med at indhente og sammenligne tilbud på varmepumper, spiller pris naturligvis en rolle i totaløkonomien. Det betyder bl.a., at varmepumpens effektivitet er lige så relevant en faktor som investeringsbeløbet.

Varmepumper med naturligt kølemiddel har ofte en højere virkningsgrad end en tilsvarende varmepumpe med syntetisk kølemiddel. Derfor er en eventuel merpris ofte hurtigt tjent ind.

Med andre ord: Det behøver ikke være en meromkostning at vælge et miljøvenligt kølemiddel og samtidig være fremtidssikret ift. at kunne servicere din varmepumpe med kølemiddel i hele dens levetid.

Få hjælp til at vælge rigtigt

Husk at der fortsat er tilskud at hente til bl.a. konverteringer fra fossile brændsler til fx varmepumper. Faktisk kan du modtage op til 50% i tilskud til projekterne – det er dog vigtigt, at du ansøger inden projektet påbegyndes.

Har du brug for hjælp, står vi altid klar til at hjælpe dig videre. Hvad enten det er til at identificere projekter, indhente tilbud eller ansøge om tilskud, er du altid velkommen til at kontakte os.