Energioptimering - her er de tre største potentialer for at optimere på energiforbruget.

Skrevet af Anders Holmgaard - 31 januar, 2018

header-picture

Energieffektivitet er vejen frem...

I blogindlægget Klimaet har brug for mere end vindmøller og vegetarer skrev min kollega Kristian Breitenbauch, at energieffektivitet er ”dét enkeltstående tiltag, der kan føre os mindst halvdelen af vejen til at nå de nødvendige reduktioner i Parisaftalen”.

Jeg må indrømme, jeg var ganske overrasket over den udmelding – og skeptisk. Jeg forventede, at langt størstedelen ville komme fra omstilling til vedvarende energi som vindmøller og solceller eller brug af biomasse. Jeg udfordrede ham derfor på udmeldingen, og hvor den kom fra. Det tog ham dog ikke længe at bevise sin påstand, og så fik jeg lidt ”aftenlæsning” at gå i krig med.

Det fangede i den grad min opmærksomhed, og jeg vil derfor gerne indvie dig lidt nogle af de ting, jeg fandt interessant, samt de tre største potentialerne for energieffektivisering, som jeg ser det.

Hvad er energieffektivitet?

Lad os dog først få en enkelt definition på plads, for hvad mener vi, når vi snakker om energieffektivitet? I bund og grund er det simpelt - at levere samme ydelse men bruge mindre energi til det. Skifter du dine lyskilder til LED, har du samme (og ofte højere) lux-niveau på gulvet som før men med et lavere energiforbrug. Opvarmer du bygninger med oliekedel og konverterer til varmepumpe, har du samme rumtemperatur som før men med et lavere energiforbrug. Genvinder du overskudsvarme fra proces til opvarmning af bygninger, har du samme proces og samme rumtemperatur men med et lavere energiforbrug. Der er enormt mange områder, hvor der kan energieffektiviseres. Spørgsmålet er, hvor stort er potentialet, og er investeringen rentabel?

Energieffektivitet på verdensplan

IEA’s (International Energy Agency) bridge scenario beskriver, hvordan de enkelte lande/områder på en omkostningseffektiv måde og med kendt teknologi kan bidrage til at nå målet om en maksimal temperaturstigning på 2°C. Energieffektivitet i industri, bygninger og transport sektorer er et kæmpe område og potentiale, og i EU står det for mere end to tredjedele af den ekstra reduktion i 2030, som er nødvendig for at nå målet fra Parisaftalen.

Så det er altså ikke kun i lande som Kina og Indien, hvor energiforbruget er i kraftig vækst, at energieffektivitet vil få en afgørende rolle i fremtiden. For at sætte det lidt i relief brugte vi på hele kloden 11% mindre energi i 2016, end vi ville have gjort, hvis det ikke var for energieffektivisering opnået siden 2000. Det er en reduktion, der ækvivalerer det totale energiforbrug i hele EU!

De 3 største potentialer set med danske øjne

Her i Danmark er potentialet for energieffektivisering også ret stort. Energistyrelsen har fået lavet undersøgelser, der kortlægger 71% af energiforbruget i erhvervslivet, og herefter potentialet for energieffektivisering. Med en tilbagebetalingstid på 2, 4 og 10 år er det med kendt teknologi i gennemsnit muligt at reducere energiforbruget med hhv. 7, 11 og 25% af hele det kortlagte energiforbrug.

Undersøgelsen dykkede også ned i potentialet for forskellige teknologier, og her kommer en top-3:

1. Rumventilation

Rumventilation anvendes på rigtig mange kontorer og langt de fleste produktionssteder. Rumventilation står for 2,7% af det samlede energiforbrug og 9,4% af det samlede elforbrug. Ved en simpel tilbagebetalingstid på 2 år er besparelsespotentialet 25% af forbruget. Besparelsespotentialet stiger til 33% ved 4 års TBT. Besparelsespotentialerne er blandt andet udskiftning til nye spareventilatorer og motorer og optimeret styring af driftstid og luftmængder. Potentialet her er udelukkende på elforbruget, så derudover kommer energibesparelsen ved lavere forbrug til opvarmning af luften.

2. Trykluft og vakuum

Inden for trykluft og vakuum er der også et stort potentiale. Området står for 1,7% af det samlede energiforbrug og 5,8% af elforbruget i erhvervslivet. Med en tilbagebetalingstid på 2 år er det muligt at reducere forbruget med 16% og med 4 års TBT hele 28%. Potentialerne er blandt andet udskiftning af kompressor og reduktion af anlægstrykket. Men også lækager i trykluftssystemet har et potentiale, som de fleste anlægsejere overser. Helt op mod 25 til 30% af den producerede luft forsvinder til lækager, hvilket kan minimeres ved lækagesøgninger og herefter udbedring .

3. Automation

Automation er et spændende område, når vi snakker energieffektivisering. Det indgår i rigtig mange områder. I hele 67% af det samlede energiforbrug i erhvervslivet indgår automation. Kigger vi bygningsautomation f.eks. CTS, ventilations- og varmestyring vil der være et besparelsespotentiale på 10-15%, som opnås ved ændring af setpunkter (temperaturer, luftflow osv.). Besparelsespotentialerne findes ved at analysere på energiforbrug gennem energiovervågning.

Der er stadig masser af potentiale

Energieffektivitet er ikke bare at gøre miljøet en nødvendig tjeneste – det er også i rigtig mange tilfælde en yderst fornuftig investering. Der er (stadig) et stort potentialer her i Danmark, selvom det er et område, vi har arbejdet med i mange år. Så min opfordring er derfor - få kigget på dit energiforbrug, find de gode potentialer og få sat projektet i søen. Først fra den dag giver det besparelser, der kan ses på bundlinjen.

Med venlig hilsen

Anders Holmgaard 

Emner: Energioptimering, FNs Verdensmål

Seneste blogindlæg:

Rådgivernyt uge 12 – er din virksomhed omfattet af de nye regler for Energisyn?

read more

Scanenergi – det skal være let at være kunde

read more

Markedsrapport uge 10 2024

read more

A clear and bold header