Mød energirådgiveren: Alexander Pallesen Erlund.

Skrevet af Alexander Pallesen Erlund - 08 december, 2022

header-picture

Vi sætter ansigt på energirådgivningen ved løbende at introducere dig for vores team af kompetente rådgivere. I denne uge fortæller Alexander Pallesen Erlund lidt om sig selv og hverdagen som energirådgiver.

Jeg kommer fra Lunderskov, flyttede til Fredericia for at studere og er blevet boende efterfølgende. Og selvom jeg bor i lejlighed, har jeg igangsat et par energivenlige projekter herhjemme. Fx kan jeg godt lide automatik, så jeg har sat temperaturfølere, radiatortermostater og automatiske gardiner op, som alt sammen kører på én samlet styring.

 

Derudover er jeg meget glad for naturen og nyder fx at gå på jagt og tage ud at fiske – og det er lige så meget for at gå på opdagelse i naturen og se, hvad der er derude, og hvordan det udvikler sig.

Fra maskinmester til energirådgiver

Da jeg i januar 2022 blev uddannet som maskinmester, havde jeg allerede prøvet kræfter med energirådgivning i min praktikperiode. Her fik jeg lov til en hel masse ting og syntes, det var superspændende, det her med at man kan reducere et forbrug og få det samme ud af mindre.

 

Gennem min uddannelse har jeg været gennem energikonverteringsformer allround indenfor industrien – fra varme og el til maskiner og teknik. Særligt energi og energikonvertering var interessant, og derfor arbejder jeg i dag med energirådgivning.

Energioptimering handler om muligheder

Noget af det, jeg synes, der er mest spændende, er at se en masse forskellige virksomheder – der er stor variation, og ikke to opgaver er ens.

 

Når jeg er ude, ser jeg på muligheder og kommer med forslag, som virksomheden måske ikke har tænkt over. Vi kender det alle: Når vi har arbejdet det samme sted i lang tid, tænker vi ikke over, hvorfor det er, som det er – så er det bare sådan. Der kan et par friske øjne gøre en forskel.

 

Jeg har fx oplevet, at naborum i en virksomhed modarbejder hinanden. Hvis du fx har et kontor med 20 grader lige op og ned ad et rum, som skal opbevare råvarer ved 5 grader eller et gennemgangsrum, hvor dørene konstant står åbne ud, har du to rum, der modarbejder hinanden. Det kan give et kæmpe forbrug, hvis du ikke har fokus på din isolering og styring.

raadgivernyt_alexander_teksten

Energisyn og -ledelse

Energiledelse handler om, at vi ser energi som en vare, vi har til rådighed; hvordan den bliver forbrugt og hvorfor den bliver forbrugt på den måde. Derfor kan jeg faktisk bedre lide det engelske ord: energy managemet, men det er en helt anden snak.

 

Det handler om at blive opmærksom på, hvor forbruget og behovet er. Derefter kan vi komme med forslag til besparelser. Det er netop noget af det, som energisynsrapporten kommer ind på. Hvor er de største besparelser at hente?

Solceller er populære

Udregninger på solcelleanlæg er populært lige nu. Mange vil gerne af med gas – både ift. forsyningssikkerhed og bæredygtighedstankegangen – og udnytte energien til varmepumper.

 

Den sidste tid har jeg fx arbejdet en del med efterskoler. Her er forbruget fordelt på en anden måde end på mange produktionsanlæg, da der er forbrug hele dagen. Det betyder fx at et vestvendt solcelleanlæg kan være en god idé. Det er sådan noget, som jeg blandt andet kan være med til at kigge på.

 

Og ift. at konvertere fra gas gælder det samme for alle uanset virksomhedstype: Vi sammenligner forbruget, sammenholder med mulighederne for fx fjernvarme eller varmepumper og holder det op imod den gældende el-aftale. Hvad er den bedste løsning for den enkelte?

Tilbagebetalingstider i en usikker tid

Generelt oplever vi, at kunderne spørger os til råds om, hvad vi tror, der kommer til at ske med energipriserne, men det er umuligt at sige, for det er så uforudsigeligt lige nu.

 

Når vi fx taler om tilbagebetalingstider, har stort set alt jo en god tilbagebetalingstid, hvis du kigger på 2022 tal – du sparer pludselig det dobbelte. Hvis vi forventer at det falder igen ift. 2021 priser, ser tallene anderledes ud.

 

Da vi ikke skal sælge eller installere konkrete løsninger, får du en uvildig vurdering.

Vil du vide mere?

En del af vores arbejde er også at hjælpe danske virksomheder med at søge om støtte til energibesparende projekter. Senest er der kommet ændringer i erhvervspuljen, som min kollega har skrevet et blogindlæg om:

 

Justeringer i Erhvervspuljen giver nye og bedre muligheder

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, skal du endelig bare kontakte mig på ale@scanenergi.com, 30 16 36 40 – og connect endelig med mig på LinkedIn.

Emner: Energioptimering, Energisyn, Bæredygtighed, Energibesparelser, Elpriserne, Kundetilfredshed, Mød energirådgiveren

Seneste blogindlæg:

Hvem er Scanenergi?

read more

Markedsrapport uge 3 2023

read more

Kom tæt på dit energiforbrug

read more

A CLEAR AND BOLD HEADER