Markedsrapport uge 8.

Skrevet af Scanenergi - 20 februar, 2020

header-picture

Markedsrapport uge 8.

2020 ser ud til at blive et historisk år – og så er det endda kun 2 måneder gammelt.

December og januar blev de to vådeste måneder i Skandinavien, så længe man har kunnet registrere nedbør, og de nordiske vandreservoirer er fyldt til bristepunktet i forhold til årstiden.

Hele 35 TWh over normalen og det er ikke set højere. Den megen nedbør og den tilsvarende høje vindproduktion har i den grad presset spotpriserne.

Sverige og Finland har i februar måned oplevet at have negative timepriser for første gang nogen sinde, og den 16. februar oplevede Tyskland at have 23 ud af 24 timer negative – også dette er historisk.

Grafen nedenfor viser de ugentlige gennemsnitspriser herhjemme – de er lave!

Graf 1_Markedsrappport uge 8_20

Vi har gennem nogle måneder ment, at priserne skulle højere op – det er ikke blevet tilfældet.

Men kigger man historisk på prisudviklingen sammenholdt med reservoirudviklingen, så har vi grund til at tro/forvente, at vi kommer højere op inden for overskuelig tid.

Sammenligner vi med udviklingen i 2018 – et år, hvor vi også startede med højere reservoirtal, næsten sammenlignelige med dem i dette år, så vi priserne på Nasdaq stige dramatisk hen over sommeren. Om dette sker igen vides ikke, men det våde og blæsende vejr KAN da ikke fortsætte eller hvad?

Graf 2_Markedsrappport uge 8_20

Graf 3_Markedsrappport uge 8_20

De to grafer ovenfor viser hydrobalancen samt udviklingen i de to nærmeste årskontrakter på børsen. Bemærk hvorledes 2018 og 2020 hydrobalance kurverne ligner hinanden ved årsskiftet og sammenlign med prisudviklingen gennem 2018, som blev ekstraordinær varm og tør.

Graf 4_Markedsrappport uge 8_20

Graf 5_Markedsrappport uge 8_20

De danske CFD-priser stiger markant, men da systemprisen falder endnu mere, er de danske priser under pres.

Emner: Markedsrapport

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header