Markedsrapport uge 37.

Skrevet af Scanenergi - 11 september, 2019

header-picture

Vi nærmer os vinter. I det mindste nærmer vi os indgangen til Q4, hvor det traditionelt bliver spændende at se, hvorledes magasinfyldningerne ligger i forhold til normalen, og om der ellers er nye ting, som vil kunne påvirke prissætningen af energi.

Vi har siden sidste markedsrapport realiseret lidt højere spotpriser herhjemme; dog uden de store overraskelser. Det nye kabel mellem Jylland og Holland (Cobra) er taget i brug, og således skal vi her til vinter forholde os til, at der kan flyde yderligere 700MW fra DK til kontinentet.

Graf 1_Markedsrapport uge 37

Med indgangen til vinter er ressource situationen som nævnt altid interessant. Vi kan se nedenfor, at den hydrologiske balance for året ligger meget lig normalen, og vi forventer ikke, at der derfra kommer ubehageligheder.

Det, som derimod kan blive interessant, er muligheden / risikoen for effektmangel på kontinentet. Effektmangel er de situationer, hvor markedet oplever ekstreme priser som resultat af ekstraordinært stort forbrug kombineret med enten produktionsudfald, forstyrrelse af transmission mellem prisområder osv. osv.

Der er to interessante forhold, vi for nuværende skal holde øje med denne vinter.

For det første har den Hollandske regering meddelt, at det meget omtalte gasproduktionsanlæg i Groningen lukkes ned fra 2022 og allerede fra næste år, bliver der skåret markant i produktionen med næsten 30-40%. Groningen lukkes idet området igennem de seneste år har oplevet endda ret store jordskælv som følge af gasboringerne. Dette vil - og har allerede - haft stor indflydelse på gasprisen og derved indflydelse på marginalpriserne på gasfyrede kraftværker.

Oven i dette har de franske energimyndigheder meddelt, at de ved eftersyn af flere reaktorer på landets kernekraftanlæg har identificeret indtil flere problemer med reaktorernes sammensvejsninger. Om nogle af anlæggene – og hvor mange - skal lukkes for kortere eller længere tid vides endnu ikke, men alene frygten om, at Frankrig vil gå ind i vinteren med mangel på produktion, får det til at løbe koldt ned af ryggen på markedsdeltagerne.

Ovenstående mener vi vil have fokus de næste måneder; og alt andet lige vil det få forwardmarkedet til at stige.

Graf 2_Markedsrapport uge 37

Graf 3_Markedsrapport uge 37

De danske (DK1) CFD kontrakter begynder nu endelig den længe ventede stigning. Vi forventer stadig de kommer højere = de danske priser skal op – både på kort og langt sigt.

I det hele taget forventer vi, at vi kommer ind i en periode med højere volatilitet (markedsbevægelser), hvorfor man stadig som slutforbruger bør kigge nærmere på de fleksible afdækningsprodukter, som Scanenergi tilbyder.

Med venlig hilsen

Scanenergi

Emner: Markedsrapport

Seneste blogindlæg:

Markedsrapport uge 46 2024

read more

Brug 15 minutter og forbered dig til din næste elaftale

read more

Indfasning af CO2-afgiften - hvad betyder det for din virksomhed?

read more

A clear and bold header