Først og fremmest vil vi starte med at ønske dig et rigtigt godt nytår og velkommen tilbage, hvis du har holdt en velfortjent ferie.
Vi starter året med et måske lidt tungt emne, som er relevant for alle små og mellemstore virksomheder. Vi vil nemlig fortælle om den nye frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, ikke bare i Danmark, men i hele EU.
Standarden er endnu ikke endeligt godkendt, men det forventes, at den implementeres til sommer uden væsentlige ændringer i forhold til det, vi ved nu. Så med det lille forbehold – lad os så komme i gang.
Når man første gang læser om en frivillig standard for bæredygtighedsrapportering, vil de fleste nok tænke: jamen det er frivilligt, så det lader vi bare være med. Tilmed er det ikke et lovkrav, at SMV`er udarbejder ESG-rapportering, og det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, om ESG-rapportering er relevant, både strategisk, men også i forhold til samarbejdspartnere.
Men faktum er, at der i højere og højere grad stilles krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Dette gør sig også gældende for de virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne for CSRD-rapportering, der henvender sig til de største virksomheder, men i kraft af egne initiativer eller ønske fra interessenter udarbejder ESG-rapportering. Og for at gøre det muligt at sammenligne virksomheder på tværs er der derfor udviklet en fælles EU-standard for rapporteringen. Det giver rigtig god mening, og gør det både en anelse mere enkelt at udføre rapporteringen i praksis, når der er fastsat rammer for omfanget, men også at sammenligne resultater og fremgang.
Er det relevant for min virksomhed?
Vores påstand vil være, at det faktisk er relevant for langt de fleste virksomheder – af flere årsager.
I dag stilles der til rigtigt mange virksomheder krav om ESG-rapportering, og det er nok tvivlsomt, at det i fremtiden vil blive relevant for færre virksomheder. Så hvis din virksomhed allerede nu oplever krav om ESG-rapportering fra kunder eller andre interessenter, så giver den frivillige standard mulighed for at udføre en standardiseret opgørelse.
Mange små og mellemstore virksomheder har i deres værdikæde et forhold til en stor virksomhed, der er omfattet af reglerne for CSRD-rapportering. En del af de store virksomheders rapporteringskrav omhandler samarbejdspartnere i deres værdikæde. Og her kommer den frivillige standard ind i billedet. Har du udfærdiget den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, ja så har du faktisk de svar, din samarbejdspartner efterspørger.
Det kan også være, at din virksomhed ”bare” vil være på forkant eller vil arbejde strategisk med sin ESG-rapportering. Er det tilfældet i din virksomhed, så kan den frivillige standard også være en mulighed for jer, da I overholder minimumskravet til rapportering, men der er faktisk også mulighed for at udvide rapporteringen med yderligere fokusområder og opsætning af målsætninger for jeres virksomhed.
Hvad omfatter rapporteringen?
Grundlæggende omhandler basisrapporteringen udover grundlæggende oplysninger om din virksomhed de tre områder E (Enviromental), S (Social) og G (Governance), som mange virksomheder allerede nu kender til. Rapporteringen er opbygget af en række obligatoriske områder, også kaldet basismodulet, der skal behandles. Derudover er der en række områder, der er valgfrie og kan tages med, og områder, der skal med i rapporteringen, hvis de er relevante for virksomheden. Hvornår et område er relevant for en virksomhed og derfor skal tages med i rapporteringen, varierer alt efter område.
Det, der er mest væsentligt, er, at der bliver rapporteret på en faktuel baggrund, at rapportering er gennemsigtig, og der er konsistens i rapporteringen. Det betyder, at det, der rapporteres på i år 1, skal der som udgangspunkt også rapporteres på i år 2, 3, 4 osv.
Er det første gang, din virksomhed skal i gang med ESG-rapporteringen, vil I helt sikkert støde på områder, hvor det ikke er muligt at indsamle data på nuværende tidspunkt, og der vil være behov for en periode, hvor der kan indsamles data. Derfor er budskabet, at I selvfølgelig skal tage alt det data med, I har, men det er jo omvendt ikke muligt at rapportere på data, der ikke findes. Derfor er det her vigtigt, at der i stedet lægges en plan for, hvordan data indsamles, så det kan anvendes i næste rapportering.
E`et omhandler energiforbrug og CO2 udledninger i virksomheden. Her skal virksomhedens energiforbrug i MWh og fordeling imellem vedvarende og ikke vedvarende energiforbrug beregnes. Samtidigt skal virksomhedens CO2 udledning i Scope 1 og Scope 2 udregnes, og har man mod på det, kan udledninger i Scope 3 også rapporteres, men det er ikke et krav.
Udover energiforbrug og CO2 udledninger skal der rapporteres på vandforbrug, affaldsmængder og fordeling imellem farligt og ikke farligt affald, affaldsmængder, der sendes til genbrug eller genanvendelse. Arbejdes der med principperne indenfor cirkulær økonomi, skal disse også beskrives.
S´et omhandler de måske lidt blødere områder i en virksomhed. Her skal der bl.a. rapporteres på kønssammensætningen i virksomheden, arbejdsulykker, gennemsnitlige uddannelsestimer hos ansatte, og hvor stor en andel af virksomhedens ansatte, der er omfattet af kollektiv overenskomst.
Udover de obligatoriske områder, der skal behandles, er der en række områder, der skal behandles, hvis de er relevante for virksomheden. Det er bl.a. omfanget af ansættelseskontrakter i andre lande end Danmark, medarbejderomsætningshastighed og lønforskel imellem mænd og kvinder.
G´et er faktisk kun relevant, hvis din virksomhed har modtaget domme og bøder for korruption. Har din virksomhed modtaget domme og bøder for korruption, er det et krav, at antallet af domme og bødestørrelser oplyses.
Som du kan se, er der rigtigt mange data og oplysninger om jeres virksomhed, der skal indsamles og registreres. Som du måske også har bemærket, hvis du i forvejen har kendskab til den store CSRD-rapportering, så er der ikke krav om at udarbejde en dobbeltvæsentlighedsanalyse (DMA). Det er for mange virksomheder godt nyt, da DMA`en ofte er en meget stor opgave, der er medvirkende til at øge ressourceforbruget i forbindelse med rapporteringen.
Udvidet modul
Udover indholdet i basismodulet, der er beskrevet ovenfor, er der faktisk mulighed for at udvide virksomhedens rapportering med et udvidet modul, hvis det giver mening i den enkelte virksomhed. I det udvidede modul er der et større fokus på virksomhedens bæredygtighedsstrategier, indsatser og politiker. Derudover er der større krav til risikovurdering, og har virksomheden væsentlige CO2 udledninger i Scope 3, skal der udfærdiges et fuldt klimaregnskab.
Derfor vil vores anbefaling være at starte med at gennemføre basismodulet og få helt styr på den del og efterfølgende bygge det udvidede modul på – hvis det giver mening for din virksomhed.
Webinar om den frivillige standard
Vi er helt med på, at det er kompliceret og kan virke en lille smule uoverskueligt for nogle virksomheder. Derfor synes jeg, at du allerede nu skal sætte et kryds i kalenderen torsdag d. 27. februar kl. 09.00, hvor vi afholder et webinar, hvor vi fortæller meget mere om, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering efter den frivillige standard i din virksomhed. Det skal vi selvfølgelig nok fortælle meget mere, om når vi kommer lidt nærmere.
Jeg håber, dette Rådgivernyt har kastet lys over, hvad den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering kan bruges til i din virksomhed, og så håber jeg selvfølgelig, at du har lyst til at deltage på webinaret d. 27. februar.
Kan du ikke vente med svar til webinaret, står vi som altid klar til at hjælpe dig på vej allerede nu.