Hvorfor vælge vindenergi?.

Skrevet af Scanenergi - 04 april, 2017

header-picture

5 årsager til at andre vælger vindenergi

Vi har i mange år beskæftiget os med at hjælpe danske virksomheder med at reducere deres energiforbrug, rådgive om PSO konsekvenser, afgifter og meget, meget mere.

Mange af disse (stadigt meget spændende) tiltag tager som oftest udgangspunkt i nogle økonomiske beregninger og et ønske om at reducere omkostninger. Men samtidig oplever vi en stigende interesse for at have en grøn profil på andre parametre også.

Baggrunden for et ønske om en grønnere profil kan være mange, men de mest hyppige årsager, som vi hører ude ved kunderne, er:

  1. Markedsføring: de vil gerne kunne vise, at de investerer kollektivt i en grønnere fremtid
  2. Krav fra kunder/leverandører: stigende krav til en leverandørs grønne profil
  3. Idealistiske årsager: ”grøn strøm” handler ikke kun om, hvordan man tager sig ud, men ligeså meget om hvad man selv mener, er det rigtige for såvel samfund som virksomheden
  4. Udligningsredskab: virksomheden producerer måske produkter, der er svært nedbrydelige eller har processer, der ikke er miljøfremmende. Og her kan ”grøn strøm” være med til at udligne en evt. negativ miljøpåvirkning
  5. CSR Profil: ”grøn strøm” kan være en del af virksomheders CSR profil

Årsagerne kan som sagt være mange også flere end de, der er listet herover. Og en af de måder, som vores kunder bl.a. efterlever det på, er ved at gå efter at købe "grøn strøm" – hos os eks.  i form af VINDenergi.

Kan man se om strømmen er grøn?

Men den grønne strøm kan være lidt af en jungle, hvor det kan være svært at gennemskue sammenhængen mellem kvalitet og pris. For ja, der findes forskellige leverancekvaliteter af ”grøn strøm”. Og det kan være svært at gennemskue for den enkelte kunde.

Det hele handler om, hvorvidt din leverandør af "grøn strøm" kan sikre dig en garanti for oprindelsen. For når først strømmen er produceret, ryger den ud i de samme kabler, som også strømmen fra kulkraftværkerne fra Tyskland løber i. Derfor kan vi heller ikke garantere, at strømmen i dine stikkontakter er "grøn". Men vi kan gøre det næstbedste: sørge for at du er med til at støtte omlægningen til vedvarende energiformer som eksempelvis VINDenergi.

Læs mere om klassificering af grøn el samt se vores rangering..

VINDenergi er 100 % vindenergi fra Danmark

Som VINDenergi kunde hos Scanenergi får du et oprindelsescertifikat som bevis på dit køb af vindenergi fra danske vindmøller. Sagt med andre ord: med dit forbrug af strøm er du med til at støtte omlægningen til vedvarende energi - i dette tilfælde via vindenergi.

Som VINDenergi kunde får du også en markedsføringspakke med bl.a. et banner, som kan anvendes på eks. hjemmesiden, i din emailsignatur eller på trykte materialer.

Få oversigt over typer af ”grøn strøm”

Det Økologiske Råd har udarbejdet en oversigt over mulighederne for ”grøn strøm”. Du er også velkommen til at give os et kald, så hjælper vi jer gerne med at finde den løsning, der er mest rigtig for jer. Skriv eller ring blot til vores kundeservice på kundeservice@scanenergi.com / tlf.: 9992 9099.

Emner: Vindenergi, Grøn strøm

Seneste blogindlæg:

Rådgivernyt uge 12 – er din virksomhed omfattet af de nye regler for Energisyn?

read more

Scanenergi – det skal være let at være kunde

read more

Markedsrapport uge 10 2024

read more

A clear and bold header